Hvordan har mennesker gennem århundreder, årtusinder levet deres liv! Har de fleste ikke troet, at den måde de levede på i den kultur de nu var i, at det var det normale, eller måske det moderne, ---- som vi nu selv mener!?
De har alle set mennesker komme og gå, fødes og dø, en lang række af mennesker, en lang række skæbner, som alle hver især har ønsket at være lykkelige, og for hvem de alle hver især har været den vigtigste person i verden, selvfølgelig, som vi også er hver især for os selv!
Og så er vi samtidig også allesammen bare en lille bitte myre i den uendelige række af folk der kommer og går, i stimer gennem årtusinderne!
Og mennesker lever så forskelligt og med så vidt forskellige livsværdier, ----- vi mener noget nu og har holdninger, ----- og hvis vi havde levet i en anden tid i en anden kultur, så ville det være noget helt andet vi mente og troede !
Og så må der selvfølgelig også være noget der er eviggyldigt igennem det hele, bare udfra den cyclus af fødsel og død vi gennemgår, og det at opretholde livet, indoptage og udskille, sørge for at denne lille kropslige enhed opretholdes, ---- længst muligt i egen krop !
Tanken om at være en del af de mange der passerer forbi giver mig både følelsen af meningsløshed og af frihed. Af at det hele ikke er så vigtigt!
***
Katten spinder igen, og springer rundt på den forbidte pote, og har igen været ude og lege, ---- allerede i nat lagde den sig tilrette for at blive kælet for, som den plejer, så den er i fuld rekonvalescens, --- og havde måske slet ikke behøvet dyrlægens penicillin, men hvad pokker! Det kører!
***
Jeg var til CT-scanning på KH, alt klappede, tid og teknik og professionel sød venlighed. Jeg er fuldstændig ligesom et lille barn mht alt det med nåle (bortset fra de helt almindelige blodprøver i albuebøjningen, der er de efterhånden så forfinede og perfekte om med så tynde nåle, at det faktisk er OK, og nålen skal heller ikke blive siddende udover det minut, hvor de lige tapper), ----- men alt det der med at have nåle og venflon, for slet ikke at tale om andre slanger (lungedræn!!!) liggende, det synes jeg bare er i den grad ubehageligt, nærmest lidt småfobisk, så jeg har svært ved at abstrahere fra det. Jeg ved ikke om de fleste har det sådan, --- de andre patienter jeg iagttager virker ikke som om feks en venflon (intravenøs lille plastikslange, hvor nålen er taget ud, som normalt er placeret i underarmen, beregnet til at give intravenøse injektioner igennem eller at sætte drop til) generer dem, de går ret nonchelant rundt med den slags dimser i armene, og lader dem afslappet tage ud i fuld offentlighed, hvor jeg synes det faktisk er ret intimt og vil foretrække at være i enrum med den, der skal fjerne den. Disse perforeringer af kroppens overflade, pyh, jeg er først afslappet, når det er overstået, det er virkelig ubehageligt for mig, ---- jeg forestiller mig også, at de kommer til at sprøjte noget forkert ind, lige ind i blodbanen, jeg kan jo ikke gardere mig, ved ikke om de nu har blandet det rigtigt og i den rigtige koncentration, ----- den der kontrast, som jeg nu fik sprøjtet ind i dag, --- jeg håber bare at den ikke er for skadelig for diverse organer, og at der nu ikke er ting, som der endnu ikke er opdaget, af bivirkninger, som så først dukker op om føje år!
***
Små ting og tillid, i forhold til det store billede af at have kræft og ikke vide hvordan det nu kommer til at gå, --- joe, de store linier, ---- og så er alt det her nåleubehag så småt, og alligevel er det det, der fylder i den her almindelige hverdag, hvor vi hver især er så helt centrale i hver vores lille liv!
***
Ingen kommentarer:
Send en kommentar