DEMENTI

Jeg har hørt fra pålidelig kilde, at der løber nogle rygter om at jeg har fået det dårligere!!

Derfor denne dementi:

 Jeg har det godt og får det bedre og bedre dag for dag, løbetræner dagligt 3 km ved stranden, spiser og drikker som jeg har lyst, er sammen med vidunderlige mennesker, og har mit private space efter behov. Jeg lever et godt, intenst, spændende og kærligt liv!

her fra stranden i Fuglsø på SctHans aften

Det er for mig vigtigt at vi forholder os til sandheden, til virkeligheden, og ikke løber med løse formodninger. Som jeg ser det skyldes denne misforståelse, at jeg har meldt fra til et retreat ved Limfjorden, hvilket for nogle virker uforståeligt, ----- uforståeligt med mindre altså, at jeg virkelig havde fået det dårligere, var blevet svagere eller at kræften havde bredt sig eller hvad ved jeg. Det er altså ikke tilfældet, (dog har jeg ikke helt den samme råstyrke som tidligere, har også stadig nogen træthed efter kemoen, og er også stadig noget forpustet, når jeg går opad bakke) ----- men jeg prioriterer så præcist jeg kan i mit liv, da jeg jo som alle andre ikke ved hvor længe jeg er på denne jord, ---- jeg har bare fået det ind på lystavlen med lidt større bogstaver end de fleste ikke-syge mennesker.

Så jeg mærker ind, inderligt og nøje, hver gang der skal træffes beslutninger, om hvad jeg vil  investere tid og energi i, om det føles rigtigt og sandt for mig, ----- mange værdier har ændret sig for mig siden tilbagefaldet af kræften i august -12 og er stadig i forandring! Der vil sandsynligvis være ting, der ikke umiddelbart virker logiske og forståelige for andre, som jeg tidligere har delt værdiopfattelser med, ---- men når jeg har stået helt derude på kanten og kigget ud i evigheden, så er tidligere, faste værdinormer allerede blæst væk i vinden og jeg står i nuets ubestandighed og skal vælge på ny hele tiden, i en virkelighed som er anderledes og i konstant bevægelse i forhold til det, der tidligere gjaldt!

Det jeg vælger udfra er en fornemmelse af en vej, en følelse, som det er svært at sætte præcise ord på, og skal jeg prøve vil det være en vej, der fører i retning af nærvær, lys og kærlighed, og en blød omsluttethed af varme!

Det er den fornemmelse jeg prøver at undersøge nærmere her på bloggen, og også på den nye side: www.Facebook.com/PsykologiskKraeftforskning som er åben for alle, og hvor også de der ikke er på Facebook kan komme ind og kigge og deltage i debatten!

CT-scanning

CT-scanning i går på KH. Fuldstændig standard. Alt gik som det skulle, søde professionelle sygeplejersker, venflon i armen, kontrast, så man mærker varmen i kroppen. Nålen ud efter ½ time. Alt godt!
Og svaret kommer jo først om nogle dage!
Vejret var vidunderligt, og jeg var til et lille møde i Heimdal inden. Men jeg var koncentreret, ikke decideret anspændt, men meget opmærksom på processen!
Inden jeg kørte afsted satte jeg mig ved valmuerne ved gavlen, de er der lige nu og er fantastisk lysende smukke!

MR scanning....... wake up, wake up, we call you :-O

Der er ingen kræft i min hjerne, ingen blødninger, ingen blodpropper, ---- den er bare HELT sund og NORMAL :-)
Pyh, og tak for det skæbne!
Man kan aldrig vide det med brystkræft, en lille celle kan have smuttet ubemærket derop og sat sig til at gro, ----- men det har den ikke!!

***

Jeg ved det fordi jeg i går fik migræneflimmer, sådan zigzagstriber med sløret syn og synsudfald til den ene side, i går var det den hø. side. Det er sådan noget jeg får 1-2 gange om året, og det er der en del i familien der har af og til. Det varer altid 20 min og bagefter kan der være en smule trykken i hovedet, men ikke noget af betydning. Men i går varede det 4 timer, og da det havde varet 2 tænkte jeg, at det ikke var så godt, og at det jo kan være forvarsel om lammelser og grimme ting, og der var også ligesom lidt følelsesløshed nede i hø. ben. Så jeg syntes at jeg var nødt til at reagere på det!
Jeg ringede til min læge, som var travlt optaget, men jeg kunne komme ind til deres akutlæge. Jeg kørte selv derover til Ebeltoft, for hvis nu det var noget der var ved at udvikle sig skulle det jo gå rimeligt stærkt. Akutlægen syntes det var bedst at jeg kom ind til neurologisk afd. NU, ---- jeg tænkte at en god ven kunne køre for mig, men han var rejst, og Lennarts tlf var lukket, så hvad gør man, når man er mig, klarer det selv og kører selv, selv om det ikke just føltes helt forsvarligt, jeg koncentrerede mig!

***

De er så professionelle og præcise, og lægen derinde kendte jeg endda, hun havde været forvagt for mig i Herning på psykiatrisk. Jeg kom i MR scanneren, en oplevelse i sig selv, de mange lyde er interessante, og jeg kan da godt se, at hvis man har tendens til klaustrofobi må det være ubehageligt, men det har jeg så ikke.

Sad i en sofa i sollyset og ventede på at blive kaldt ind til svaret, dér var jeg rastløs, ----- jeg kan ikke handle, bare vente, og det er min fysiske krop, der har aflagt vidnesbyrd, og jeg kender det ikke endnu -----

Men sygeplejersken smilede, da hun kom og hentede mig, så jeg begyndte at håbe, og da lægen fortalte og viste mig billederne af mit hoved set indefra med hjernen og dens strukturer og hulrum, samt en beskrivelse af en af røntgenoverlægerne med diagnosen i.a. hvilket ordret betyder intet abnormt, hvilket betyder HELT NORMALT, ----- åh pyh ----- atter genfødt!

***

Så jeg kunne køre hjem, glad og lettet, atter en udsættelse, ----- og alle de planer og tanker jeg havde haft tidligere på dagen om rejser til nær og fjern tonede frem og blev til realistiske muligheder, ------ Sverige, Assisi, Andalusien, Galapagosøerne --------

***

Hvorfor lige så lang tids flimmer, tja, det ser de, fortalte lægen, uden det sådan altid rigtigt kan forklares. Jeg tænkte om det mon skulle være fuldmåne, ---- men næh, det er det ikke, det er faktisk nymåne i dag med månen fjernest jorden, tja!!!
Der er så meget uforklarligt (det meste), men uanset så har jeg igen denne store taknemlighedsfølelse for at være i live, at være sund, så det, livet, forhåbentlig kan vare længe endnu :-D

***

Angst

Selvfølgelig vil der komme angst ved grænseproblematikker, ---- som kræft også repræsenterer! To gange her på det sidste, ---- den første gang kom det som en tsunami, da jeg lå og skulle til at falde i søvn, ---- totalt vildt og overrumplende, det varede måske bare 15 sekunder men det var panisk, og dér var intet at holde fast i, alt bevægede sig og var flydende. Mens det stod på kunne jeg bare ligge og være, ja ja og iagttage, bevares, men det fjernede ikke angsten at jeg iagttog. Jeg både iagttog og var helt i angsten samtidig! ---- Bagefter kom min ledsager gennem hele livet, nysgerrigheden, på banen og syntes, at det var helt enormt interessant, og at det skærpede min vågenhed og klarhed, og følelsen af, at det her kan jeg lære en masse af, og helt OK at den dukker op engang imellem. Nu syntes jeg lige inden at jeg havde en smule vejrtrækningsbesvær, og dér da jeg lå og slappede af og var ved at falde i søvn, kom der en forestilling om at jeg kunne komme til at dø en kvælningsdød, hvis lymfekirtlerne i halsen hæver pga kræft (der er ikke tegn på det, men en god del hypokondri hæftede sig på den tanke), ---- og det ville ikke være nogen god død, ---- og logikken kommenterede at hvilken død er mon egentlig bare god? Jeg følte at det jo under ingen omstændigheder var lige nu jeg skulle dø, så jeg behøvede ikke at frygte for det helt aktuelt, ---- men engang senere, og at jeg der ville møde den samme angst, så jeg er nødt til at lære at forholde mig til den under alle omstændigheder!

***

Den næste gang angsten dukkede op var i nat! Jeg vågnede ud af en drøm, fordi drømmen var blevet mere og mere "syret", jeg havde ligget i drømmen og iagttaget i et stykke tid, og troede først at den fragmenterede virkelighed kun var inde i drømmen, men opdagede så da jeg besluttede at vågne, at den tilstand også var i bevidstheden efter jeg var vågnet. Så jeg stod op og gik rundt, og heldigvis blev det lyst udenfor efter et stykke tid, hvilket reducerede angsten. Men jeg balancerede igennem flere timer på kanten, hvor angsten hele tiden truede med at få overtaget. Jeg afprøvede flere teknikker/måder at forholde mig på. Først prøvede jeg at betragte det som en bardoækvivalent (2. bardo), hvor jeg har erfaring (fra mit urmareridt, som er en 2.bardo-ækvivalent) med at svingningerne kan klares med en enkelt kontinuert øvelse, feks pineal-hara, ----- men det funkede ikke her :-( 
Så, da alt hvirvlede og tankerne føg som 1000 visne blade om efteråret, prøvede jeg "tænke én tanke" altså en koncentration, men det virkede heller ikke her!

***

Så var der jo lige det med at dobbeltrette, hm, ---- angsten er en dødsangst, den der voldsomme overgang fra kontrol til ikke-kontrol, ----- og fordi det er det, så føles det for risikabelt at dobb rette, da der er en følelse her af, at det kunne tænkes at komme til at gå rigtig galt, at jeg kan komme til at slippe så meget, at jeg ryger helt ud af verden, uden at kunne komme tilbage igen! Så det turde jeg simpelthen ikke!
Jeg prøvede også at bede om hjælp fra diverse instanser, også uden held!

***

Så jeg har brug for hjælp! Er der nogen af jer, der læser det her som har erfaring med hvordan man kan håndtere sådan angst, --- så vil jeg rigtig gerne høre om det, da jeg forestiller mig at den sniger sig ind på mig igen og at jeg er nødt til at lære at være i dette felt!

***

Hele tiden i nat var jeg godt klar over at det jo ikke er nu jeg skal dø, MEN også at når jeg engang skal, så dukker den op igen, og der er jeg så nødt til at kunne danse med den uden at gå i panik, da jeg vel som alle andre til sin tid ønsker at tage herfra i hengivenhed og tillid, mæt af dage, fredfyldt med et smil om munden!

***

Pinsesol ----

    Vejrudsigterne holder slet ikke!

I dagevis har Dmi lovet regn og skyer, og se bare så sniger solen sig alligevel frem, også i dag, hvor det skulle være fugtigt og gråt i gråt, ------ men det har været fabelagtigt og udevejr, og fra terrassen ser det sådan ud!

 

***

 

Det indre barometer går op og ned, ----- og bagved er der selvfølgelig den stille, evigt iagttagende bevidsthed, som bare registrerer og ved af! Jo jo, og så lever vi jo også her på jorden med engagement i alt det der sker, og med planlægning for det der skal ske!

 

Pt er det bla at være med til at arrangere klassefest i Fredericia med alle dem vi kan støve op fra dengang, ----- vi har gjort det nogle gange, og der er en følelse af generationernes gang på jorden! Vi kommer og følges ad og går igen afsted! En hel gruppe som er her samtidig, ----- det giver mig en følelse af bølger, der kommer og går! Og hvem er det egentlig man har mest samhørighed med?

 

Alt det der sker i ens levetid, hvordan kulturen udvikler sig, teknikkens landvindinger, og hvad gør det ved os, og hvordan påvirker vi tilbage?

Og det at se på historien, ----- det er så svært at forstå hvordan mennesker i 1200-tallet har opfattet sig selv og verden!

 

***

 

Kvindebevægelsen og -frigørelsen har fyldt meget, og har været så flot og kreativ, og ih hvor har vi kæmpet, --- og nu har der længe været så meget ligeværdighed, at det er muligt at komme et skridt videre! Så nu er Kirstine og jeg ved at arbejde på et nyt kursus for kvinder om kvindelighed. Der er så mange nuancer som gerne vil ses, af alle slags, det blide, det bløde, det stærke, det modige, det vedholdende, det omfattende, den kreative varme, det grænsesættende, det sjove, you name it! Der er sanser der har været lukket nede, som kan åbnes, der er iagttagelser og begreber, der venter på at forløses! Jorden har brug for omsorgen og nænsomheden, som vi som kvinder ingenlunde har patent på, men som nogen må blive ved med at pege på og bevidstgøre!

 

Så kvinder, kom til Mols og vær med efter sommeren, vi tænker at starte til september her hos mig hveranden torsdag 16-19, nærmere opslag følger inden længe! Jeg er praktisk koordinator og Kirstine er underviser!

 

Så har jeg slået et foredrag op hos FOF til sept om kræft, og et lille kursus derefter primært for mennesker der selv har kræft!

 

***

Hjemme på Mols igen :-)

De 3 pulverhekse!

 

Aigh, nu havde jeg lige skrevet en hel masse, og så fordi jeg satte et mere billede ind, --- åh, så forsvandt teksten, hm!!

 

Efter heksetræffet ved Limfjorden har jeg været på Sjælland og i Malmø til de skønneste familietræf! Og først i går er jeg kommet tilbage til det fortryllende Mols, og har nu haft to gode træningsløbeture ved stranden i går og i dag. Det er så rart at være her, her er så god plads (i modsætning til det mere crowdede hovedstadsområde) og jeg kan lige løbe ud af døren og ned til stranden, ---- og hen til havnen, skønt ---- og tilbage, det regnede i dag!

 

***

 

Himlen er så smuk, det er lidt efter solnedgang og der er en masse farver! Det er helt saligt, ----- og jeg har det godt i kroppen. Ved Limfjorden lavede vi en masse yoga, en masse stræk, det føltes rigtig godt, ---- men det gav mig også et hold i ryggen, sådan det der sædvanlige over lænden som de fleste kender, så jeg måtte krybe rundt et par dage, ----- så nu har jeg bestilt en tid hos en yogalærer for at få justeret hvad der er godt for mig og hvad ikke, ----- hun bor lige nede på hjørnet, en expert lige indenfor rækkevidde! Det var på en måde så rart bare at have en helt almindelig og ufarlig lidelse, som der ikke var nogensomhelst grund til at være nervøs for, ---- at få det gav en paradoksal følelse af, at være ved at blive "normal" igen rent fysisk!

 

***

 

For det føles stadig ikke som nogen selvfølge at kroppen fungerer! Indimellem kan jeg mærke lidt trykken hist og her i de sårbare områder og det kan godt give mig en utryghed og en angst for hvad der sker, og også en følelse af tilværelsens absurditet, som ikke bare er en JaquesTati'sk humoristisk følelse!

Og så er jeg selvfølgelig taknemlig over at jeg ikke har ondt nogen steder (nå ja lige ryggen, jo) at jeg i det hele taget ikke har smerter og at jeg heller ikke har søvnproblemer, og at jeg kan spise alting, ---- så der er så meget sundt og velfungerende i den krop! Og så har jeg den mest fantastiske terapeut lige henne ad vejen, 650 m i luftlinie herfra, som er klarsynet og præcis og rummende og kærlig, og hvor jeg i den grad føler mig mødt og modtaget, ----- og jeg tænker at alle skulle have mulighed for at blive mødt af en, der er i stand til det, ---- jeg tror det ville give en bedre verden!

 

***

 

Jeg læser Barrack Obamas selvbiografi for tiden "Arven fra min far", det var Lisbeth der anbefalede den, den er virkelig spændende og oplysende og kan varmt anbefales! Sikke en opvækst!

 

***

Bolcher

Her sidder vi og gnasker bolcher, fyldte vel at mærke, i vores logi her ved bredningen. Rådyrene har ikke været her de sidste dage, men det har kattene til gengæld.

***
Vi fortæller kronologier til hinanden og kommer til dybere forståelser men jeg skal lidt på afstand før jeg rigtig kan mærke de forandringer der sker.

***
Det føles rigtig godt at lave yoga med alle de stræk i kroppen det giver, og jeg kan mærke at jeg får strakt ud i hø side så lungen nærmest bliver tvunget til at strække sig ud derinde!

***
Drømmene lever deres eget liv og spejler det almindelige liv lige der på grænsen mellem bevidst og ubevidst, og det er interessant at erfare igen og igen hvor svært det er at formulere det der er lige på grænsen!

***