Angst

Selvfølgelig vil der komme angst ved grænseproblematikker, ---- som kræft også repræsenterer! To gange her på det sidste, ---- den første gang kom det som en tsunami, da jeg lå og skulle til at falde i søvn, ---- totalt vildt og overrumplende, det varede måske bare 15 sekunder men det var panisk, og dér var intet at holde fast i, alt bevægede sig og var flydende. Mens det stod på kunne jeg bare ligge og være, ja ja og iagttage, bevares, men det fjernede ikke angsten at jeg iagttog. Jeg både iagttog og var helt i angsten samtidig! ---- Bagefter kom min ledsager gennem hele livet, nysgerrigheden, på banen og syntes, at det var helt enormt interessant, og at det skærpede min vågenhed og klarhed, og følelsen af, at det her kan jeg lære en masse af, og helt OK at den dukker op engang imellem. Nu syntes jeg lige inden at jeg havde en smule vejrtrækningsbesvær, og dér da jeg lå og slappede af og var ved at falde i søvn, kom der en forestilling om at jeg kunne komme til at dø en kvælningsdød, hvis lymfekirtlerne i halsen hæver pga kræft (der er ikke tegn på det, men en god del hypokondri hæftede sig på den tanke), ---- og det ville ikke være nogen god død, ---- og logikken kommenterede at hvilken død er mon egentlig bare god? Jeg følte at det jo under ingen omstændigheder var lige nu jeg skulle dø, så jeg behøvede ikke at frygte for det helt aktuelt, ---- men engang senere, og at jeg der ville møde den samme angst, så jeg er nødt til at lære at forholde mig til den under alle omstændigheder!

***

Den næste gang angsten dukkede op var i nat! Jeg vågnede ud af en drøm, fordi drømmen var blevet mere og mere "syret", jeg havde ligget i drømmen og iagttaget i et stykke tid, og troede først at den fragmenterede virkelighed kun var inde i drømmen, men opdagede så da jeg besluttede at vågne, at den tilstand også var i bevidstheden efter jeg var vågnet. Så jeg stod op og gik rundt, og heldigvis blev det lyst udenfor efter et stykke tid, hvilket reducerede angsten. Men jeg balancerede igennem flere timer på kanten, hvor angsten hele tiden truede med at få overtaget. Jeg afprøvede flere teknikker/måder at forholde mig på. Først prøvede jeg at betragte det som en bardoækvivalent (2. bardo), hvor jeg har erfaring (fra mit urmareridt, som er en 2.bardo-ækvivalent) med at svingningerne kan klares med en enkelt kontinuert øvelse, feks pineal-hara, ----- men det funkede ikke her :-( 
Så, da alt hvirvlede og tankerne føg som 1000 visne blade om efteråret, prøvede jeg "tænke én tanke" altså en koncentration, men det virkede heller ikke her!

***

Så var der jo lige det med at dobbeltrette, hm, ---- angsten er en dødsangst, den der voldsomme overgang fra kontrol til ikke-kontrol, ----- og fordi det er det, så føles det for risikabelt at dobb rette, da der er en følelse her af, at det kunne tænkes at komme til at gå rigtig galt, at jeg kan komme til at slippe så meget, at jeg ryger helt ud af verden, uden at kunne komme tilbage igen! Så det turde jeg simpelthen ikke!
Jeg prøvede også at bede om hjælp fra diverse instanser, også uden held!

***

Så jeg har brug for hjælp! Er der nogen af jer, der læser det her som har erfaring med hvordan man kan håndtere sådan angst, --- så vil jeg rigtig gerne høre om det, da jeg forestiller mig at den sniger sig ind på mig igen og at jeg er nødt til at lære at være i dette felt!

***

Hele tiden i nat var jeg godt klar over at det jo ikke er nu jeg skal dø, MEN også at når jeg engang skal, så dukker den op igen, og der er jeg så nødt til at kunne danse med den uden at gå i panik, da jeg vel som alle andre til sin tid ønsker at tage herfra i hengivenhed og tillid, mæt af dage, fredfyldt med et smil om munden!

***