onsdag den 16. oktober 2013

Tidlig morgen

Rule your tecnology, hedder det i 5 Choices, et koncept om hvordan man forbedrer ens fokusering på hvad der er vigtigt i ens liv! Fint værktøj, ----- og rigtig aktuelt lige her, da jeg ikke kunne lægge et billede ind først og så skrive bagefter! Teknologiens begrænsning er også vigtig at kende!

***

Nej, fra mobilen kan jeg ikke skrive EFTER jeg har sat et billede på, derfor må det så komme på til sidst! Men der ændres hele tiden på konceptet, så måske i morgen er det muligt!

***

Katten ligge henne på sofaen, et helt igennem utroligt dovent dyr, og hvor det jo ellers siges at de er natdyr, og det kan da godt hænde at den tager en kort strejftur ud i løbet af natten, men denneher, den ligger det allermeste af tiden ligger og sover på en pudebelagt sofa her eller der i mærkelige stillinger, og det gælder altså BÅDE nat og dag.
Indimellem spinder den, hvilket stort set vel svarer til et spædbarns halvubevidste smil, som er den eneste belønning man som serviceperson får for alt sin omsorg med fodring, indkøb, rengøring mmm.

***

Jeg vågnede kl godt 7 og følte mig udsovet, det var mørkt endnu og jeg vidste ikke hvad klokken var, om den bare var 4 eller deromkring, om det var nødvendigt at sove mere for at være vågen og frisk hele den tilstundende dag, ---- det var en dejlig, afslappet, nydende fornemmelse at ligge der bare og sanse. Der er et slogan som siger at hvis man  er over 55 og vågner en morgen uden at have ondt et eller andet sted, så er det fordi man er død!

Så måske er jeg lidt halvdød for jeg har stort set aldrig smerter, tværtimod vågner jeg næsten altid med denne nydende fornemmelse i kroppen, ---- jeg tror katten har det på samme måde! Så det er skønt bare at blive liggende nogen tid og nyde og være.
Og her kan bevidstheden jo godt få lov at udforske, både sig selv og alskens fænomener og sensationer og tanker såmænd også. Og det er let at mærke, hvor der er modstand, hvor bevidstheden nærmest umærkeligt allerede har vendt sig væk, inden jeg opdager drejningen.
Men det kræver vilje at holde den på det spor den helst vil skøjte uset væk fra.
Der er noget i højre lunge som det ikke er let at komme ind i, noget mørkt, --- og det er begyndt at komme ind i drømmene som rensende, voldsom ild og nogle kraftige flowstrømme, og jeg kan MÆRKE lungen, og derfra er det svært at komme videre, selv om jeg så beder om hjælp, lys og healing fra alle hjælpende instanser fra alle sider og fra alle kilder!
Jeg behøver ikke nødvendigvis at forstå, selv om det så bliver meget lettere at kommunikere, bare en fornemmelse af et strejf af noget kærligt, hjælpende er tilstrækkeligt og følges af taknemlige følelser,---- en tilstand som næsten kan føles meningsfuld (høres paradokset?), selv om jeg skal være den første til at benægte en mening overhovedet med eksistensen, men her taler jeg mere om en forståelsesmæssig mening fremfor en FØLELSE eller fornemmelse af en "mening" eller bare noget, der føles som flow!                
                                                   
                                                                                    GODMORGEN!

tirsdag den 15. oktober 2013

Resultat på arvelighedsundersøgelse

Min søster og min datter mødte op på Klinisk Genetisk institut i Skejby og efter at P-sedlerne var i orden (p-vagterne i området er MEGET nidkære) blev vi kaldt ind på et kontor, hvor en kompetent kollega nøje informerede om resultatet og konsekvenserne.
Nu ser genetikere selvfølgelig på sygdomme udfra genetik, og for det første er der ikke nogen BRCA mutation, hverken 1 eller 2. Men han mener, ar der er en genmutation, som vi bare ikke kender endnu, som er ansvarlig for brystkræften, men ikke nær så slem som BRCA-mutationen.
Konsekvensen er, at min søsters døtre og min datter skønsmæssigt har en moderat forhøjet risiko for at udvikle brystkræft, men slet ikke de 80% som BRCA generne giver, men ca dobbelt risiko i forhold til den almindelige risiko, dvs 20%. Derfor skal de undersøges årligt fra 40-50 års alderen og hvert andet år fra 50-70 års alderen, ---- og herefter er risikoen minimal!

***

Det bedste var at alle andre piger/kvinder i familien ikke har større risiko end de 10% som alle kvinder i vores samfund har, dvs. at vores brødres og sønners døtre også er frikendte :-D og det er næsten det bedste af det hele, at de ikke skal leve med en usikkerhed, om de mon er i særlig risikogruppe!

***

torsdag den 10. oktober 2013

Kræft og arvelighed

I morgen skal min søster, datter og mig ind til Klinisk Genetisk Afdeling i Skejby og har svar på undersøgelse for arvelighed af brystkræft i vores familie. Både min mor og søster har også fået brystkræft efter at jeg fik det. Det er for de næste generationer at det er vigtigt at vide om der er et arveligt aspekt, så de så skal gå til hyppigere kontrol end normalt!
Ikke at jeg er nervøs for svaret. jeg tænker at det vil blive "moderat forhøjet risiko" så at de skal kontrolleres en smule hyppigere end ellers!
Hvis det havde været den stærkt arvelige type ville vi have fået kræft i en langt tidligere alder!

***

Næh, som jeg tænker på det nu bliver det bare dejligt at mødes på en lille cafétur bagefter, hvor det måske endda bliver muligt at sidde ude i solen, ---- hvilket har været så dejligt her i dag på gårdspladsen, helt i læ, med tæpper og en masse læsestof, der skulle sorteres.  Ups, jeg kan høre ravnene udenfor, de særlige fugle!! Så tiden er moden til en tur op i bjergene, hej!!

***

mandag den 7. oktober 2013

Sort Sol ---- med billeder både fra Djursland og fra Sønderjylland!

 
Ude ved Ramten Sø på Djursland var der en fantastisk opvisning af en kæmpe stæreflok i 20 min inden solnedgang!
Så slog de sig ned og forsvandt i sivene!
Jeg prøvede at lægge en lille video ind også, som jeg tog af dem, men det kiksede! (den er på Facebook!)
Jeg havde et gavekort til Lubker Spa i Nimtofte, og det var sidste dag inden det udløb, så det skulle bruges, og så var det at jeg opdagede at Ramten Sø ligger lige ved siden af, ------ og nogen havde fortalt, at der kan man også se Sort sol.
 
***
 
I lørdags var det i Aventoft i Tøndermarsken, stæreflokkene var større, men de gav næsten ingen "opvisning" inden de slog sig ned i sivene, ---- og det gjorde disse Djurslandske stære meget længe og inderligt. En gang imellem var der en enkelt stær, som lige faldt udenfor et kort øjeblik, inden den igen blev synkron, det så sødt ud, jeg fik lidt ondt af de små stakler der kiksede!
 
***
 
Billeder af de sønderjyske stæreflokke:                                                                   
 

Det har været helt fantastisk at se disse fugleformationer, ----- og de flyver jo stadig sådan de næste par uger til glæde for alle der tager ud til et sivklædt område!!
 
***
 

søndag den 29. september 2013

Ravnene ---- visdom og fremhentning af dybe indsigter!!




Visdomsfugle! Deres lyd er speciel!        http://www.fuglestemmer.dk/ravn
Da jeg sad ude på gårdspladsen for nogle dage siden hørte jeg den! Lyden gør noget ved mig, ----- allerede for mange år siden, da jeg første gang så og hørte en ravn nede i Grækenland ved et lille kapel, der lå på kanten af en afgrund. Allerede der følte jeg en underlig berørthed ved kontakten med den fugl! Og nu er de her, lige her, hvor jeg bor, ---- og hvorfor skulle de ikke være det???? næh vel, men det føles alligevel som et strejf af en fuglevinge i retning af synkronicitet!

***


Odins budbringere,  Hugin og Munin, tankens og erindringens symboler, som også opfattes som symboler for Odins shamanlignende evne til at "flyve" gennem tid og rum, til at se og vide alt. De sendes ud om morgenen som sorte "spioner" og lander hver dag igen flagermustyst på hans skuldre for at hviske ham al verdens nyheder i ørerne.
Vikingerne brugte ravneflaget, et trekantet silkeflag med frynser og et billede af en blåsort ravn i midten, når de skulle ud og erobre!
Morrigan, en keltisk gudinde brugte ravnen som orakel. Ravnen er i græske og romerske myter også, som viderebringelse af dybe, skjulte sandheder, ----- men den er i stand til at tie, så det er den, der bestemmer om ting skal videreformidles!

***

Den indre øgle :-

Krokodillen, som den mest viser sig for mig!   Udtrykket "Den indre øgle" har jeg fra min svoger, som bruger det lidt synonymt med "mavefornemmelse"! Billedet her er fra min bog om kræft og er tegnet at Gaia. Dengang var øgleenergien også klart med, og den er på ingen måde til at spøge med, det er den instinktive visdom, som er sikker og som der ikke kan forhandles med, og som man ikke bare kan være overfladisk gode venner med og klappe på ryggen. Det er den, der bestemmer over liv og død, den er ubønhørlig og ikke logisk og fornuftig, og den gider ikke forklare, endsige undskylde, det den står for. Man kan gå med den eller imod, og i sidste tilfælde overlever man ikke. Det er urhjernen, krybdyrhjernen, der ved om liv og død, hinsides rationalitet og sentimentalitet. Vildkvindens arketype har en del af disse træk, urmennesket, overlevelsen på kloden. Ved sygdomme, der truer vores liv aktiveres denne arketype og der kommer tit drømme om krokodiller og slanger i perioder med livstruende sygdomme.
 
***
 
Nogle gange har øglen længe skubbet til en med klare impulser, inden det lang tid efter går op for en, hvad den ville, og så er det indlysende og ubetvivleligt, ---- og det sjove er at alle forsøg på at forklare øglens impulser og drivkraft er efterrationaliseringer af en indre vished, der ikke kan forklares eller begrundes, og som ikke er logisk eller vækker genklang og accept fra andre. Derfor vil alle forsøg på at forklare hvorfor man følger øglens retningsangivelse være sekundære, da den egentlige grund ligger udenfor vores almindelige forståelse og logik. Måske er det mere i retning af det vi kalder intuition, det lyder næsten bare lidt for blødt og følsomt i denne sammenhæng :-(
 
***
 
Ku' man kalde øglen guddommelig, næppe! Det guddommelige har for os meget med kærlighed at gøre, og det er ikke det, der let associeres med øglen! Men nogle fællestræk er der alligevel, feks det, at begge instanser befinder sig udenfor vores logik, fornuft og almindelig menneskelig deduktion!
Øglen er hinsides godt og ondt, og dømmer ikke, ---- hvilket vel egentlig også kan siges om det guddommelige, ikke?
Det her er lige for at vække bevidstheden om øglen, mere om den senere, ---- nu skal jeg en tur ud i bjergene og løbe!
 
***
 
 

fredag den 27. september 2013

Det spejlblanke hav, ----- og rejsedrømme!

Jeg blev så fascineret af havet med skyerne der spejlede sig, det var helt stille, ---- i dag blæser det lidt, ---- men det spejlende, så forunderligt! 
 
***
 
Læser Iben Thranholms bog "Himmelflugten", hvor hun interwiever forskellige ang. livets STORE spørgsmål, jeg tager den i små bidder feks når jeg sidder i læ ude på gårdspladsen i solen om morgenen med kaffe og boller og syltetøj af de bær, det lige pt vrimler med! Små lykkestunder med drømme og ønsker og planer!
Feks har jeg meget lyst til en tur til Assisi NU her meget snart, bare en god ugestid, men uanset hvem jeg har spurgt så har de ikke råd, eller deres kalender er booket tæt for de kommende måneder med arbejde, kurser mmm. Lige et smut omkring Firenze for at se Ufficierne og Marco-klosterets billeder kunne jeg nu godt tænke mig, men min sociale og også lidt uselvstændige side har brug for en rejsefælle, som jeg kigger efter og stadig håber dukker op!
 
***
 
Jeg har været i Assisi én gang før for mange år siden, og der var magi i luften, hele den søde stemning, og det lukkede op for kreativiteten. Jeg følte mig velsignet af al den kærlighed der strømmede på det sted, ---- og tænker hvordan det mon vil være nu!
 
***