Det er gået op for mig, at det jo er
Psykologisk Kræftforskning
det vi laver, Kirstine og jeg, når vi undersøger hvad det er for energier, som på det dybdepsykologiske plan er medvirkende til at en cancer kan vinde indpas i en organisme, og brede sig og suge livet ud af værtsorganismen!
Vi er nødt til at komme videre i den forståelse, også da det jo kommer til at berøre de 1/3 af alle mennesker i denne del af verden, som vi ved får kræft inden de fylder 70.
***
Den fysisk-videnskabelige forskning kører fint, og der er mange penge som doneres til denne forskning og til Kræftens Bekæmpelse, ---- og der sker heldigvis en masse landvindinger!
Vi ved en masse, også at de fleste kræftformer har miljømæssige, ydre årsager, men de dybere årsager, svaret på kræftens gåde, er endnu ikke fundet!
***
Der er psykologiske mønstre, og det er måske den chance der gives for at vi kan komme til at se klarere og forstå mere omfattende, hvad det er der giver adgang til kræft på det kropslige niveau!
Det har intet med skyld at gøre, husk det!
Måske er skaden sket først i de højere chakraenergier inden det viser sig i det fysiske, ----- og på det fysiske niveau bliver det åbenlyst, at det er en grænseproblematik! Ens grænser bliver simpelthen overskredet og noget fremmed breder sig i ens krop. Enkelte kræftformer er virusbetingede og kommer således udefra, men de fleste starter med en mutation i ens egen krop, i ens egne celler, ---- og om det nu er startet udefra eller indefra, så bliver ens grænser overskredet ved at canceren spreder sig, ------ og slår kroppen ihjel, hvis der ikke sættes ind med behandling!
***
Så hvad gør vi psykologisk?
Selvfølgelig er det godt og nødvendigt at modtage lægelig behandling fra det officielle sundhedssystem, det helbreder nogle, og forlænger livet, mere eller mindre, for resten. Og der er brug for TID til at finde de psykologiske mønstre, MOD til at konfrontere de ubevidste områder og få bevidsthed og lys ind i dem, og få det renset ud, den "mørke" energi, som ikke skal være der! De færreste vil kunne gøre det arbejde alene, ---- man kunne måske sige, at hvis man var i stand til det, så havde man opdaget og rettet op på ubalancerne forlængst, så man slet ikke var blevet syg!
Dvs at man skal finde sig en kompetent terapeut, ----- og man har ikke oceaner af tid til det!
***
Rigtig rigtig helligt (og ansvarsforflygtigende) er der en udbredt holdning i spirituelle kredse som siger:
"Canceren er en del af mig, den må jeg tage ansvar for, tage til mig og rumme, det er noget jeg skal lære af!"
Og det er så lige her at man glemmer at på alle niveauer, som ikke er den oplyste enhed, er der dualitet, og allermest manifest i den fysiske dimension. Her er lys og mørke, sundt og usundt og i vores emotioner rigtig meget godt og ondt, ------- samtidig med at det hele er én sammenhæng, at vi alle hænger sammen.
Og fordi der er dualitet er der valg og grænser. Og netop fordi vi alle hænger sammen kan nogle energier trænge ind i andre. Hvis vi kun havde det fysiske legeme ville det ikke kunne ske, der er grænserne tydelige. Men på de andre energetiske niveauer skal man godt nok have en veludviklet clairvoyance for at se det, ----- nogle vil kunne fornemme det, men det er ikke let at kommunikere videre, endsige nødvendigvis troværdigt!
***
Vi har stort set alle barndomstraumer som gør at der på den ene side er uopfyldte længsler og på den anden områder af gru og rædsel som vi for alt i verden ikke vil opleve igen. Så dem lukker vi væk med ubevidsthed, ----- og her er indgangen til grænseoverskridende indtrængen energimæssigt.
Og som det jo står i den store bog, så skal "eders tale være ja ja og nej nej", ----- vi skal selvfølgelig værne om vores grænser, hvilket sunde børn, der har fået opfyldt basisbehovene rimeligt også godt kan. Men der hvor barnets grænser gentagne gange er blevet krænket, der er det ikke en selvfølge at holde sine grænser og gå efter sine behov.
Så en terapi skal også nedenom de oplevelser, inden vanerne med, at man "ikke har lov at have sine sunde og naturlige grænser", kan blive bevidste og ændrede til at selvfølgelig har jeg "ret til at have mine grænser og være mig og vælge i livet og sige ja og nej"!
***
