, Har været igennem stormfulde bølgegange af intense følelser denne formiddag! Nattens drømme var intense med voldsom healing af kroppen, især underlivet af en mester, ---- derefter en sort løve der gik rundt, som var rimeligt fredelig, meeen som man skulle være lidt vågen overfor! Så jeg vågnede med intensitet, hvilket som regel for mig også betyder GLÆDE! Det ændrede sig til en række andre emotioner efter et stykke tid, da jeg ved kontakt med onkologisk ambulatorium KH af en sekretær fik at vide at svaret på CT-scanningen fra sidste uge nu var kommet, og at hun godt kunne faxe det, ---- så jeg rodede med at få tilsluttet faxfunktionen via printeren med ledninger til telefon og diverse UDEN HELD, blev utålmodig og irritabel, ---- hvorfor bruger de stadig en så atikveret måde at sende på i stedet for bare som vedhæftet fil ??? Og Lennart var afsted, så jeg kunne ikke bare vælte hele installationen over på ham! I mellemtiden havde min kontaktlæge ringet på min efter natten endnu slukkede mobil og lagt besked om at scanningen "så fredelig ud"! Blev glad for det også med en pæn stor lettelse, at hele systemet har holdt cancervæksten nede med en lille dosis antiøstrogen medicin, pyh, ----men derfor vil jeg alligevel selv have beskrivelsen af min egen krop, ---- så jeg ringede atter til sekretæren, som meddelte mig at hun ikke måtte sende beskrivelsen, og at sygeplejerskerne heller ikke ville give lov, men henviste til min kontaktlæge, ----- og så måtte jeg jo vente på at han skulle ringe igen, som han havde indtalt at han ville! Dér blev jeg rasende, hvad pokker, jeg har ret til min egen journal, alle patienter har retten til alt hvad der angår dem og rent juridisk skal personalet spørge os patienter om de må se det der er beskrevet om os, ----- og selv om de fleste patienter helst og gerne vil have tingene forklaret og fortolket så er vi nogle, der selv vil følge helt præcist med! Jeg fantaserede om at tage derind og om nødvendigt lave en scene og kræve den beskrivelse udleveret, der var meget raseri dér ----- længere kom jeg ikke førend min kontaktlæge ringede og havde en blød stemme på og forklarede lidt om selve scanningen og sagde at han selvfølgelig ville sende beskrivelsen nu. Det han sagde var godt, der er ikke forværring, snarere lidt bedring, og som sidst kun én lymfeknude at se bag brystbenet ------ så kom taknemligheden og en vis lettelse, og nu glæder jeg mig til at se beskrivelse når posten kommer på lørdag!
***
Og håret vokser og ser mørkere ud end før, hvilket nok bare er fordi det ikke har været så meget ude i solen! Og foråret lyser udenfor, og det er påske og alle folk er glade og afslappede over at have fri, stemningen i området ændrer sig, ---- og jeg tager lige en løbetur langs stranden nu!
***
Ingen kommentarer:
Send en kommentar