Lad mig nu komme videre.jeg går bare ----- dvs jeg går Ingen steder, forlader ikke min seng.
For to dage siden mødte jeg de kompetente morgendamer med kravet om palliativ sedering dvs kravet om at få hjælp til at sove ind i døden NU-----som sundhed styrelsen giver fine retningslinier for, passiv, ikke aktiv dødshjælp.
Og så ville de ikke, og jeg følte mig ellers klar nu! Småskændtes lidt med dem.
I løbet af dagen mærkede jeg at det i det mindste var ok lige at tøve en kende fordi der var en svag fornemmelse af snyd, helt svag, men det skulle gerne være rent det her.
Den naturlige proces, ikke snyde. Og det gav en dybere afslapning ---og en lille glæde af dyb rigtighed.
Så der er jeg så stadig👄
Jeg var ved at dø i august 2012, dagen før det vendte var jeg i tvivl om jeg kunne klare natten. Jeg indstillede min vilje på overlevelse. Kemoen reddede mit liv. Bevidsthedens uendelighed søgte livet med handlen og udfoldelse! Kroppen er siden da blevet mere og mere rask, også nok ved tilskud af vilje og healing, og der er glæde og taknemlighed ved at mærke det! Og vigtigst af alt handler det stadig om hjertet og kærlighedens smelten af adskillelser, som vores fælles længsel og vilkår.
onsdag den 11. januar 2017
Venter på Godo
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar