Ligger her i min seng og ser denne udsigt mod øst!I morgen skal jeg ind og forhandle om nedsættelse af medicin altså kemo dosis. Det er for meget jeg får, jeg føler mig forgiftet år det. Balancen er forrykke, det virker, men lige nu føles det mere nedbrydende end opbyggende. Så må helbredelsen hellere gå lidt langsommere.
Samtidig i morgen er der atter en intensiv healingsdag nede på Ignatiuscenteret, som jeg tager til. Det er opbyggende for hele mit system både psykisk, fysisk og spirituel.
Det er forunderligt at forskellige ting til forskellige tider er vejen for en, eller også er det bare helt naturligt og selvfølgeligt, ------- egentlig føles det sådan, ingen stor ståhej. Alligevel kan skiftene godt volde lidt sjælekvaler og skabe lidt panik, ------- er det nu rigtigt det jeg gør, tør jeg slippe det der trods alt har hjulpet mig et stykke vej, og som jeg har troet på ------ og den slags! Angsten for at tage fejl, så måske hellere klamre sig til det kendte!!!!
***
Jeg var rigtig bange for skiftet fra min fantastiske terapeut og til denneher mere uspecificerede, på en måde mere upersonlige instans, Ignatius healingscenter. -------- Men hvor har det været nemt og enkelt, og ja, måske lidt mere upersonligt på èn måde, men også en form for lettelse at slippe det meget personlige ---- ud i en større ramme. I alt fald føles det rigtigt og med mere lethed og med en dejlig blå farve-fornemmelse!
***
Og nu føles det som at Carpe diem bevægelsen skal gribes ------ arh en herlig morgen, mere fredfyldt en de sidste dages tidlige møder i fysioterapi på KH, i går skulle jeg møde derinde kl 8.45 ------ aigh ikke noget for et b-menneske!
God morgen♡
Ingen kommentarer:
Send en kommentar