Her i disse solhvervstider (solen går i dag 9 min senere ned, end da den gik tidligst ned for en ugestid siden)----- jeg bilder mig ind at jeg kan mærke det!
I går var jeg virkelig nede og vinterbade, 3 gange, --- vandet er 4½ grad, det giver en god følelse i kroppen!
I dag var jeg nødt til at stå op kl godt 7, hvor det var bælgravende mørkt, ---- skulle møde op på scanningsafd kl 9 sharp! ---- men så på vejen derind til Århus den lillebitte aftagende måne på himlen, så tynd og fin, så det var en kompensation for morgensøvnen!
Alt klikkede som det skulle derinde, OK de spilder altid blod nedover min arm, når de arrangerer venflon'en i albuebøjningen, ---- det kommer bag på dem hver gang, men hvad, det er jo naturligt nok nu der er lidt extra tryk på pga det lidt besværede afløb fra overkrop mm, så jeg sørger bare for ikke at få det sjasket ud over mit tøj!
Jeg havde hele tiden en lysende, glat følelse af lettelse gennem hele proceduren, --- sms'ede for lidt nærvær og støtte, men energien gav det faktisk i sig selv!
Der er venlighed og medfølelse gensidigt i venteværelset, ikke så meget pga selve undersøgelserne, men for det, der ligge til grund.
Sidder nu her og formulerer mine nytårsfortsætter, og sender en kærlig tanke til min for længst afdøde mormor, som lærte min søster og mig dette vers:
Først mig selv og så mig selv,
og så min hatteæske,
og så mig selv og så mig selv,
og så måske min næste!
Det var dengang det bibelske ord sagt af Jesus: "Du skal elske din næste som dig selv" blev tolket som at man skulle elske sin næste før sig selv, og helst slet ikke sig selv, og at sørge for egne behov var selvisk og narcissistisk, ----- så derudaf blev det hele jo noget skævt. Hun fremsagde verset, når hun synes at min søster og jeg bare tænkte på os selv, sådan mest for at håne os og gøre os opmærksomme på at vi var helt forkerte på den! Vi vendte den så i luften som en pandekage og lod som om at hun mente at vi netop skulle agere som verset siger, og havde det faktisk ret sjovt med det!
Men den holdning der lå bag var slet ikke uskyldig, og har påvirket adskillige generationer, ---- og derfor er det i den grad befriende, at Anita Moorjani i sin bog "At dø for at leve" skriver at den vigtigste belæring hun fik i sin nærdødsoplevelse var at vi skal elske os selv betingelsesløst. Hvilket også er det nødvendige grundlag for at være i stand til at elske andre ægte, uden at ville lave om på dem!
***
Og her på denne årets sidste aften inden nytårsaften vil jeg gerne ønske alle jer, som indimellem kigger ind her på bloggen, et fantastisk, lykkebringende og glædesfyldt nytår med nærhed og kærlighed, tant og fjas og med plads til udfoldelse og store armbevægelser og både dybe og lette følelser og udtryk!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar