Operativ fjernelse af lymfeknude?

I går var jeg så med min backinggruppe til samtale med min kontaktlæge på onkologisk KH. Han startede med at sige: "Det kunne have været bedre....."
Og ja så sandelig. Der er aktivitet i kræften igen ----- PIS
Det er ret diskret, men det er der. De fleste smålymfeknuder generer ikke synderligt og vokser jo langsomt, men lige den der hele tiden har siddet og trykket på vena cava, (som dræner hoved, hals og overkrop) er placeret et dårligt sted og skal ikke vokse. I starten var der 2 lymfeknuder der, nu er der kun en, da den anden er forsvundet, MEN DET ER EN FOR MEGET.
Den beskrives godt nok som stationær, 15 mm mod 12 mm for 3 mdr siden, men det kan enhver jo se er en, om end beskeden, vækst!

***

Min kontaktlæge foreslår en ny gang kemo, men det kan og vil jeg slet ikke forholde mig til lige nu, jeg vil bare have den lymfeknude ud, hvilket backinggruppen er fuldstændig enige i. Kontaktlægen synes det er en lidt unødig stor risiko at udsætte mig for, og vil helst behandle det hele samlet, altså kemo, og siger at en operation vil forsinke kemobehandling med 2-3 uger.  Men der er rationale i at få den lymfeknude ud, så er der ikke noget voldsomt presserende, og det ville være en kolossal lettelse for mig at få taget trykket af det konstante pres opad i hoved og hals.
Og det vil give mig mere tid til at kringle mig ind i miraklernes sfærer, og således har jeg slet ikke opgivet at satse på at blive HELT rask!

***

Så konklusionen blev at min sag skulle tages op på lungekonference i dag torsdag, mhp stillingtagen til operativ fjernelse af den generende lymfeknude. Det var kl 13, og jeg sad og ønskede at den allermest rigtige beslutning blev taget, inderligt. Så blev jeg så træt og sov ½ time på sofaen hvor katten sprang op og lagde sig på maven af mig! Dyb søvn med langsom opvågning, ærinder i "byen" altså Knebel, hvor jeg mødte flere jeg kendte, hvilket jeg mærkeligt nok også gjorde på bjergetapen bagefter, ----- der plejer aldrig at være folk i Mols Bjerge på hverdagene!

Min kontaktlæge er afsted hele weekenden, men ringer til mig på mandag om resultatet af konferencen.

***

Og så vil jeg bare nyde hele weekenden intenst med lidt fremskudt fødselsdagsmiddag på lørdag for familie, da lørdag jo er en praktisk dag for den arbejdende befolkning, samt andre rare aktiviteter!

***

Ultralydsscanning !

Selvfølgelig var der ikke nogen blodpropper, det havde "øglen" klart afvist!
Der var noget ventetid, hvorfor jeg vandrede i Uni-parken, og ups, der lå et Antikmuseum, som tilfældigvis var åbent og tilfældigvis var gratis (jeg havde glemt min pung)---- og det var bare en tur tilbage i tiden til 500 fKr.
Nu sidder jeg lige og venter på formelt svar på undersøgelsen, men det er jo bare en formalitet, jeg så jo selv med!

Nå! Scanningsresultat! ---Og hvad så videre?

Det ser ud som om at der først opdages ting og sager når jeg SELV gør opmærksom på det!
Blev lige ringet op af den vagthavende på onkologisk ang. scanningssvar, hvor der påvises kompression af flere kar, cava sup, jugularis dxt. mm ----- så nu er der lidt panik på fra deres side, ---- jeg har jo gået med det her længe, så for mig er det på en måde rart at det ny verificeres, ---- hø. sidig halsvenestase, hævelser i ansigtet, mere forpustethed, ----- så nu skal jeg akut derind og have et skud fragmin, og så ultralydsscanning i morgen inden samtale med Anders Bonde på onsdag! Det er virkeligheden!

Jeg har fået kopi af scanningen. Lungen er helt uændret, og der er ingen tegn til små blodpropper i lungerne, som man kunne frygte kunne være kommet fra benet. Så relativt fin, uændret lunge.

Lymfeknuden fra sidst er uændret, skriver de. Men der er kommet en ny lidt længere nede, der hvor luftrøret deler sig i to til hver sin lunge, på 16 mm. Og så skriver de at der er indtryk af tiltagende kompression af vena cava superior. Og at der findes progression af let forstørrede lymfeknuder i hø.  lunges hulhed ind mod midten, og at de mistænker, at der kan være blodprop i en af de store vener oppe fra halsen på hø. side (det tror jeg nu ikke at der er)!

Hm, jeg skal nok ind til ultralydsscanning i morgen, og har nu så fået Fragmin som er blodpropsopløsende, hvis der skulle være noget af den slags. Så er der hvertfald ro i det, og det har ikke særlige bivirkninger!

Men mirakler eksisterer, og hvorfor ikke!

Men faktisk svarer fundene til de symptomer jeg har.

 

Så det er så udgangspunktet nu. Meen, jeg håber jeg lige kan nå en lille træningstur, nydelsestur i bjergene eller langs stranden inden evt. Århustur i morgen.

Refleksioner nu med MEGET MERE tekst!

Det er lidt svært at skrive fra mobilen, der er lavet noget om i konceptet! Og nu kom jeg til at slette billedet, --- som jo kan sættes på igen!

Men nu her, lørdag aften: Jeg er i
Holme hos de to små herligheder. Vi har lavet spagetti-kødsovs sammen, og de er faktisk ret gode i et køkken!

Nu ligger jeg og flyder på sofaen med en tigerunge, snetigerunge over mig som tæppe, Gaia spiller et spil på en computer og
Pi et på en anden, og der er hyggekommunikation på tværs! Jeg tænker lidt, at måske skulle jeg aktivere et eller andet fælles, men det er egentlig så hyggeligt detteher, og min ladhed elsker det, så jeg lader det være, ---- jeg kunne godt spise et eller andet, måske spørger jeg dem om der ikke er noget et sted om lidt!



Billeder er fra en af mine træningsture med bjergbestigning i Mols Bjerge, en skøn solskinsdag for et par dage siden, der er ret himmelsk!

 

Og nu er jeg endelig kommet på en PC, så det er muligt at komme til at revidere i dette, og hold da op, det er alligevel anderledes, kræver lidt tilvænning at skrive på andres computere!

 

***

 

 

Men til sagen, livet og døden!

 

Skal ha scanningssvar på onsdag, med backinggroup som støtte! Og jeg har den fornemmelse, at der er en ændring dennegang, og til hvad ved jeg ikke!

Det har været rigtig spændende at læse Anita Moorjani og høre nogle af hendes interviews på hendes hjemmeside, ------- det føles som en støtte til den holdning, som jeg i forvejen er igang med. Det helt åbne og udogmatiske, hvor der ikke er faste regler og overbevisninger, hvor det klart er en frihed og en samhørighedsfølelse med stort set alting, og hvor der ikke er niveaudeling og konkurrence!

Det kan godt være at vi her i det almindelige sociale liv er nødt til at vælge til og fra, men jo helst udfra en gennemstrømmende fornemmelse af glæde, lyst og sandhed!

Og for pokker, det behøver altså ikke at være med sammenknyttede øjenbryn og alvorsminer, lethed og morskab er fuldt så spirituelt seriøst. Selve letheden, en dansen med emotionerne er i sit væsen transcendent!

Tit tror vi jo at vi skal ændre os ----- og verden, men måske er det bedre at se en Monte Pyton film og få den humoristiske kant på livet frem, men faktisk er det jo lidt uoverkommeligt, både med en selv og med verden!

 

***

 

Clasher det med grænserne?

Har jeg spurgt mig selv.

Og umiddelbart kan det jo godt se sådan ud!

Så er det jo bare sådan, at hvis jeg er i den udogmatiske lethed, så er grænserne faktisk ikke noget problem, ---- på den måde at det så ikke er noget problem at sætte dem, for jeg har opdaget at det ikke virker bedre at markere dem med pigtråd og høje råb (OK det har været nødvendigt i starten, men det var lidt anstrengende), når jeg klart mærker min omsorg for mig selv og min selvfølgelige ret til at have de mere eller mindre tilfældige grænser, som jeg nu har, så behøver jeg dårligt nævne dem, og da langt mindre undskylde at det er sådan. ----- Og det er jo så lige noget af hele humlen mht årsager til kræft!

Jeg er bestemt ikke ligeglad med mine grænser, det er bare ved at være ophørt at det er noget problem at de er der fordi jeg selv har accepteret dem, rimelige eller ej, det er ikke vigtigt.

 

***

 

Den indre øgle, det indre barometer, GPS, mavefornemmelse er fuldstændig ligeglad med argumenter, den side har ikke tvivlen og overvejelserne, men blot retning og væren. Problemet er at de fleste af os ikke helt tillader os selv at lytte, at tage det alvorligt, den klarhed der ER. Støder det nu an, bliver folk sure og tager afstand fra en osv.  Men det glade budskab er at det præcis er dér vi er vores egne værste fjender og forræddere, ----- når vi selv giver slip på al den tvivl (som jo er pseudotvivl) så er der heller ikke nogen problemer med omverdenen!

Jeg kan godt selv høre, at detteher er sagt før, virkelig mange gange, men jeg har ihvertfald ikke taget det helt ind før, og såvidt jeg iagttager har de færreste andre heller ikke, ----- så markedet er åbent for forkyndelser!!!!!

 

***

 

Så bliver det sjovt, men også lidt enegangsgang, for så er der ikke brug for lærere og guruer, og det er jo ellers så hyggeligt at følges i flok, og så betryggende at have en defineret måde og et sæt regler at følge, stimuleret af konkurrence om at være kommet længst ad den fastlagte vej. Men det bliver desværre en lidt lukket vej med forskel på os og dem. Det giver tryghed, en niche som kan give vækst i puppen, men når sommerfuglen folder sine vinger ud ser den at der er mange flere dimensioner, ------ og det kan godt indimellem være skræmmende, men der er bare ingen vej tilbage, puppen er brugt!

 

***

 

Scanning i morgen, altså onsdag, det er bare over midnat nu ------

Jeg er faktisk lidt mere forpustet end jeg har været, og det stikker lidt i hø. lunge. Jeg får kinesiske urter, men kan ikke mærke nogen effekt (endnu).
Jeg læser en bog, som min søster også har anbefalet, --- det er der faktisk flere der har, men hun stak mig den i hånden. Forfatteren hedder Anita Moorjani og bogen hedder "At dø for at leve".

http://anitamoorjani.com/

den kan virkelig anbefales!
Og så stikker jeg lige ind på KH i morgen og får lavet den scanning!

Og så må jeg se at komme i seng her efter valget, hvor resultatet ser rigtig fint ud her i Syddjurs!

Hov, hvad er nu det??

Træning træning træning, dagligt mere end det sidste år, ca 3 kvarter dgl. Så skulle ens kondition da blive bedre, ikke? Måske kan man bare holde en god kondition vedlige, ------ min har altid tidligere været god, pænt over middel, ----- men det sidste år eller lidt længere tid nu, PYH, jeg er forpustet, når jeg går opad, også selv om det ikke stiger stejlt. FORPUSTET :-W  I starten opad, også selv om det er stejlt går det helt uproblematisk, de første 20-30 m, ork det bjerg nupper jeg ----
men så sætter forpustetheden ind, og nogle gange så grelt at jeg helt lige må standse op for at få vejret, ---- lige puste lidt og så videre!

***

Så jeg tænkte at en lille status var på sin plads og konsulterede min praktiserende læge, ----- og det eneste vi kunne finde på var at lave en ny lungefunktionsprøve, som jeg havde fået lavet tilbage i februar måned. Bare lige for at konstatere at den nu var uændret eller sandsynligvis klart bedre (selv om forpustetheden er uændret).
Men det var den bare ikke, den var dårligere, sådan ca 10%   PIS!

Jeg rasede over det bagefter, da jag havde forladt klinikken, det havde jeg overhovedet ikke forventet. Er al den træning bare spildt, ja ja det har da været fint nok med alle de ture, noget i sig selv, ja ja, ---- men jeg ville da rigtig gerne også have lidt positive resultater, synlige objektive tegn på bedring!!!!

***

Og ja, jeg er hævet i ansigtet, lidt over det hele, og det trykker opad, og farven i ansigtet bliver usund, når jeg har haft hovedet nedad bare et øjeblik, AUUGGGHHHH !
Det er ikke fair, jeg gør alt hvad jeg kan for detteher, og har lige holdt foredrag om Psykologisk Kræftforskning på Rådhuset i Ebeltoft sidste lørdag, og fik leveret budskab og pointer og lavet en mindfulness-meditation med deltagerne til lækker musik (Arvo Pährt), alt klappede. Og det er jo det, at jeg er min egen forsøgskanin, så det skulle jo helst køre på skinner,

      OG DET GØR DET IKKE!

***

Nå, jeg skal til CT- kontrolscanning d. 20. med efterfølgende samtale d. 27.  Og jeg fik taget blodprøver i dag, som skal kontrolleres inden enhver scanning!
Måske lyder det som om at jeg har styr på det, MEN DET HAR JEG IKKE!

***

En synkronicitet: Jeg har lige læst en bog af Niels Chr. Hvidt, "Mirakler", og så så, at han netop nu i aften skal holde foredrag i Tirstrup om MIRAKLER, hvilket jeg så stærkt håber er et tegn fra Gud på, at der godt kunne falde bare et enkelt af til mig nu her!

***