Utålmodighed er det ord, der lige beskriver, at nu må der altså snart godt vise sig et bare lille mirakel. Jeg har brug for et! Pyh hvor jeg arbejder for sagen, helbredelsen, og nu har jeg brug for et lille klap på skulderen af skæbnen. Jeg har en virkelig god disciplin, som har hjulpet mig rigtig meget igennem livet i mange forskellige situationer, og tak for at jeg er i stand til det! Men det er squ også hårdt at tage sig så meget sammen og fortsætte i plovfuren, og skifte furer og tilpasse sig, når det skal til. Men jeg er også lidt træt og trænger til at blive båret lidt, aet og nusset, så jeg føler, at der også er noget medvind!
Så tager jeg en tur med at vende kærligheden ind imod mig selv. I vores kristne kultur hedder det "elske sig selv som sin næste", men i mange tolkninger går det mest på det moralske med at være åh så gode og kærlige mod næsten, fint nok, men ikke fint at det sommetider betragtes som narcissistisk at nære sig selv og sine behov med grænser og det hele! Da jeg gik/løb oppe i bjergene i formiddags og havde fået vejret efter den stejle opstigning slog det mig, at det faktisk er ret let at ophæve den forskel på en selv og de andre!
Den kærlighedsfølelse som let går udad til dem man elsker allermest og er så dejlig at mærke, kan jo let vendes så den rettes mod en selv (også), og det der nu gik op for mig var, at så bliver jeg jo på en måde selv en af de andre!
Og det var faktisk en dejlig følelse, en form for ophæven af forskellene, også som at se sig selv lidt på en måde, som en af de andre, som jeg også holder af og som jeg ønsker godt for.
En rar følelse af samhørighed med, øh ja med lidt store ord, menneskeheden!
***
Der var svampe deroppe, det er den tid nu, jeg var lidt i tvivl om de var spiselige, dem jeg havde plukket, og fik det bekræftet på hjemvejen, da jeg kom forbi naturvejlederens hus, ----- det er de, parasolhatte, der nu afventer stuvning!!!
***
Og nu, lige nu, mens jeg sidder og skriver dette får jeg en mail fra en ven, en praktiserende psykolog, som jeg har talt reinkarnationserindringer med, (en af de få, jeg er stadig ret blufærdig omkring det)og han sender mig dette link
uh, det føles nærmest som om det er det mirakel jeg bad om lige før ----
----- jeg har lige set videoerne, og endelig føler jeg at der er ved at komme hul igennem til det, som jeg er nødt til at forske i "psykologisk kræftbehandling"------ vi er nødt til at komme dybere i den forståelse, årsag til kræften ligger dér, i de tidligere liv, ----- kræft er en altfor overdreven respons på stort set hvadsomhelst vi har foretaget os i dette liv, og desuden er den rene fornemmelse som kræft kan give klart relateret til noget fundamentalt helt ukendt i relation til alle erfaringer i dette liv!
Jeps, det er en påstand, men den står jeg ved, og giv mig gerne links hvis I kommer i kontakt med noget der ligner cancerterapi vha reinkarnationserindringer og -forløsninger!
***
Ingen kommentarer:
Send en kommentar