Formål ?

Kunstneren Doris Marager med et af sine malerier.

I går var jeg i Viborg, og besøgte blandt andet kunstmaleren Doris Marager, hendes lejlighed er fuld af de skønneste malerier hun har lavet. Vi har været i kvindegruppe sammen i rigtig mange år. Hun bor i Sct. Mogensgade, en af de gamle velbevarede gader, hvor Kirsten, den tredie fra vores gruppe nu også er ved at flytte hen sammen med sin kæreste.
Viborg er en fantastisk by med en lang og spændende historie, og den er så tilpas stor så der faktisk er de ting man normalt har brug for! Og der er atmosfære, så det batter!

***

Det var dejligt at være sammen igen med de forskellige som jeg har kendt så længe igen, mærke hvor de er i deres liv og udveksle i den tillidsfulde atmosfære, som vi altid har sammen.
På hjemvejen på en noget glat vej, følte jeg mig opfyldt og taknemlig, ----- hørte klassisk musik på radioen i stedet for taleradio, som jeg plejer.
Jeg nyder at køre bil, allerbedst hvis det er sent eller om natten, hvor jeg har vejene næsten for mig selv, ---- det giver mig en følelse af frihed og lethed og en vidunderlig ro og koncentration, ---- med mindre jeg er for træt og søvnig, men det var jeg ikke i går!
Så tankerne gik ind i spørgsmålet om meningen med livet, om der er et formål, og især om den situation jeg er i, om at hvis jeg nu får lov til at leve rigtig længe, er der så noget jeg skal gøre, noget jeg skal opfylde, for at få lov til at få alle de år som jeg gerne vil have? Og omvendt hvis jeg nu ikke opfylder det eller finder ud af hvad det evt er, vil jeg så bare blive smidt ud af livet?

***

Og gradvist gennem den sidste tid og også i går, så kan jeg mærke, at det er en altfor mentalt-logisk, moraliserende forestilling. Det er for meget købmandshandel, og sådan er livet ikke, heller ikke når jeg ser ud på alle de mennesker jeg kender og har hørt om, ----slet ikke endda. Så det jeg nu mærker er meget mere noget med bare at være og føle mig frem, ---- og også den følelse af en sammenhæng, sådan at jeg ikke er i modsætning til de andre. At det ikke handler om at modtage og give, men meget mere om sammenflyd og væren, ------ uden at problematikken om grænser skal sættes ud af kraft, tværtimod de føles rigtig vigtige samtidigt!

***

 Jeg er stadig forpustet, ---- så sent som i dag har jeg vandret 5 km i Mols bjerge, op og ned ad bakker, og helt op på 3høje, ----- og ih hvor bliver jeg stadig forpustet, når jeg går opad. Så jeg har ringet til min kontaktlæge og sagt at jeg gerne vil have en ultralydsscanning af lungerne nu snarest, for at se om der skulle være større væskeansamling i hø lunge igen, som (uha og oh skræk) skal tømmes ud. Men alternativet er på en måde værre, nemlig at der IKKE er noget væske i lungen, for så er det jo pga hjertet at jeg bliver forpustet, og det er ikke noget der kan ændres eller trænes op. Lungevæske kan tømmes ud, og jeg kan så håbe, at det med den nuværende behandling ikke gendanner sig, og så kan den forpustethed forsvinde eller i det mindste aftage, og åh hvor ville det  være dejligt!

***

En anden ting jeg foreslog var, at man ved næste CT-scanning lige tager hovedet med, så jeg (forhåbentlig) lige kan blive sikker på, at der ikke er nogen kræftspredning til hjernen, ---- ikke at jeg føler at min hjerne fejler noget, men det er rent faktisk et af de steder, som brystkræft godt kan finde på at sprede sig til, ----- lever, lunger, knogler og hjerne.
Men det er ikke bare lige sådan at køre lidt længere igennem scanneren, forklarede han mig, det er en helt anden undersøgelse og foregår et helt andet sted, ----- så det skal vi tale lidt mere om, når nu vi skal tale sammen igen efter lungescanningen :-S

***

Og faktisk synes jeg at denne krops helbredelse fylder lige det rigeligste i mit liv her for tiden, --- og samtidig sætter det jo fokus på hvor vigtig det fysiske er for at man kan føle sig fri i forhold til det!

***