Jeg var ved at dø i august 2012, dagen før det vendte var jeg i tvivl om jeg kunne klare natten. Jeg indstillede min vilje på overlevelse. Kemoen reddede mit liv. Bevidsthedens uendelighed søgte livet med handlen og udfoldelse! Kroppen er siden da blevet mere og mere rask, også nok ved tilskud af vilje og healing, og der er glæde og taknemlighed ved at mærke det! Og vigtigst af alt handler det stadig om hjertet og kærlighedens smelten af adskillelser, som vores fælles længsel og vilkår.
søndag den 27. januar 2013
Kursus på Mols for kvinder med kræft ! NYREVIDERET :-)
kurset vil bl.a. omfatte:
PRAKTISK INFO:
torsdag den 24. januar 2013
Vintersol & sne
og det er ved at være frosset til
søndag den 20. januar 2013
Nu nu nu -----
Men nu der i torsdags på KH På ski oppe i bjergene, som det måske kan ses var det lige lidt sparsomt med sne, og solen forsvandt lige da vi kom derop, ----- og det ER en dejlig følelse at glide afsted. Havde kun ét styrt!
torsdag den 17. januar 2013
Look good, feel better og bliv scannet :-)
Men nu, oh nu, lige nu sidder jeg i en hospitalsseng på D2 og skal op og ultralydsscannes her om lidt eller om lidt længere, her i eftermiddag, --- lungerne, om der er væske, som kan forklare min forpustethed, ---- og jeg begynder NU at bede til Jomfru Maria, at det går som det skal, ---- jeg er jo frygtelig bange for de tømninger! Så send mig meget gerne en tanke med lys og empati!
***
søndag den 13. januar 2013
Søndag, sne og solnedgang.
Hele den lyse del af dagen på Helgenæs, hvor en gruppe planlægger behandlingstilbud med mindfulness som grundlag. Strandgården tæt ved Gomde er en vidunderlig placering i en skøn natur, ideel til forandringsprocesser. Bare det at gå en tur til stranden giver ny energi, og tankerne blæses ud af hovedet!
***
På hjemvejen via Karpenhøj, hvor vi præcis kom lige ved solnedgangstid, der i dag var kl 16.14 ---- dagen er blevet længere, og solen var som en skarp ildrød plamage på et maleri, som ellers var holdt i dæmpede nuancer.
Driveaften helt uambitiøst med TVs Borgen og WordFeud, da søndagens stilletime i kirken i Knebel var aflyst pga reparation!
En ny uge ligger på spring :-)
***
lørdag den 12. januar 2013
Formål ?
Kunstneren Doris Marager med et af sine malerier. I går var jeg i Viborg, og besøgte blandt andet kunstmaleren Doris Marager, hendes lejlighed er fuld af de skønneste malerier hun har lavet. Vi har været i kvindegruppe sammen i rigtig mange år. Hun bor i Sct. Mogensgade, en af de gamle velbevarede gader, hvor Kirsten, den tredie fra vores gruppe nu også er ved at flytte hen sammen med sin kæreste. Viborg er en fantastisk by med en lang og spændende historie, og den er så tilpas stor så der faktisk er de ting man normalt har brug for! Og der er atmosfære, så det batter! *** Det var dejligt at være sammen igen med de forskellige som jeg har kendt så længe igen, mærke hvor de er i deres liv og udveksle i den tillidsfulde atmosfære, som vi altid har sammen. På hjemvejen på en noget glat vej, følte jeg mig opfyldt og taknemlig, ----- hørte klassisk musik på radioen i stedet for taleradio, som jeg plejer. Jeg nyder at køre bil, allerbedst hvis det er sent eller om natten, hvor jeg har vejene næsten for mig selv, ---- det giver mig en følelse af frihed og lethed og en vidunderlig ro og koncentration, ---- med mindre jeg er for træt og søvnig, men det var jeg ikke i går! Så tankerne gik ind i spørgsmålet om meningen med livet, om der er et formål, og især om den situation jeg er i, om at hvis jeg nu får lov til at leve rigtig længe, er der så noget jeg skal gøre, noget jeg skal opfylde, for at få lov til at få alle de år som jeg gerne vil have? Og omvendt hvis jeg nu ikke opfylder det eller finder ud af hvad det evt er, vil jeg så bare blive smidt ud af livet? *** Og gradvist gennem den sidste tid og også i går, så kan jeg mærke, at det er en altfor mentalt-logisk, moraliserende forestilling. Det er for meget købmandshandel, og sådan er livet ikke, heller ikke når jeg ser ud på alle de mennesker jeg kender og har hørt om, ----slet ikke endda. Så det jeg nu mærker er meget mere noget med bare at være og føle mig frem, ---- og også den følelse af en sammenhæng, sådan at jeg ikke er i modsætning til de andre. At det ikke handler om at modtage og give, men meget mere om sammenflyd og væren, ------ uden at problematikken om grænser skal sættes ud af kraft, tværtimod de føles rigtig vigtige samtidigt! *** Jeg er stadig forpustet, ---- så sent som i dag har jeg vandret 5 km i Mols bjerge, op og ned ad bakker, og helt op på 3høje, ----- og ih hvor bliver jeg stadig forpustet, når jeg går opad. Så jeg har ringet til min kontaktlæge og sagt at jeg gerne vil have en ultralydsscanning af lungerne nu snarest, for at se om der skulle være større væskeansamling i hø lunge igen, som (uha og oh skræk) skal tømmes ud. Men alternativet er på en måde værre, nemlig at der IKKE er noget væske i lungen, for så er det jo pga hjertet at jeg bliver forpustet, og det er ikke noget der kan ændres eller trænes op. Lungevæske kan tømmes ud, og jeg kan så håbe, at det med den nuværende behandling ikke gendanner sig, og så kan den forpustethed forsvinde eller i det mindste aftage, og åh hvor ville det være dejligt! *** En anden ting jeg foreslog var, at man ved næste CT-scanning lige tager hovedet med, så jeg (forhåbentlig) lige kan blive sikker på, at der ikke er nogen kræftspredning til hjernen, ---- ikke at jeg føler at min hjerne fejler noget, men det er rent faktisk et af de steder, som brystkræft godt kan finde på at sprede sig til, ----- lever, lunger, knogler og hjerne. Men det er ikke bare lige sådan at køre lidt længere igennem scanneren, forklarede han mig, det er en helt anden undersøgelse og foregår et helt andet sted, ----- så det skal vi tale lidt mere om, når nu vi skal tale sammen igen efter lungescanningen :-S *** Og faktisk synes jeg at denne krops helbredelse fylder lige det rigeligste i mit liv her for tiden, --- og samtidig sætter det jo fokus på hvor vigtig det fysiske er for at man kan føle sig fri i forhold til det! *** |