Arhhh, pause ---- og julen er reddet :-)

Tog ind til samtale med cheflægen i formiddags, Smoel(min svoger) var med! Jeg havde forberedt mig godt, men var alligevel lidt nervøs! Vi kom i god tid og sad og drak kaffe i venteværelset, da sygeplejersken sharp til tiden kaldte os ind og spurgte til hvordan det gik! Jeg svarede at jeg var bekymret for hjertet, ----- hun forestillede sig at jeg skulle have kemo efter planen i dag, ----- og jeg vidste med mig selv, at det skulle jeg ikke. Så kom min kontaktlæge, som i starten af samtalen sagde at han ikke var bekymret , --- underforstået at vi godt kunne køre videre med kemoen. Så fortalte jeg om symptomerne på hjertepåvirkning, forpustetheden, specielt når jeg går opad, og at dette er forværret. At jeg er så glad for det kemoen har gjort, det har virkelig været godt at få den, jeg har fået det meget bedre, men at jeg føler at den har toppet i sin virkning, og at det nu mere er den hjertebivirkning som viser sig, og at det går ud over min livskvalitet, især hvis det bliver værre. Jeg kan godt lide ham, og jeg har meget tillid til ham, og mens vi talte sendte jeg tillid og lys til ham for at han også kunne finde ind til netop den visdom han har, som skulle på banen her! Han lytter når jeg fortæller, og holder pauser og tænker, ---- og jeg havde tillid til at det forslag han var ved at komme med ville føles rigtigt. Og det var det:

Jeg skal alligevel til en CTscanning d. 19. det er planlagt, så vi venter og ser hvad den viser, og hvis den ser OK ud, så laver vi en ny hjertescintigrafi inden stillingtagen til en evt fortsættelse af kemoen, måske i lavdosis. Fordelen ved denne kemo-type, Rubin-eleksiren er jo, at vi ved den virker! Man kunne godt forlade den nu, men den kan noget, og skal måske have lov at få kræften til at skrumpe helt ind, gerne fjerne den helt, hvilket han ikke anser for helt realistisk, ----- men faktisk har jeg allerede overrasket ham ved ikke at have haft behov for yderligere pleuracentese (udtømning af væske omkring hø. lunge), hvilket han havde ment blev nødvendigt et par gange endnu. Og dette er altså også en positiv virkning af kemoen, at den har standset den væskedannelse. Så jeg er åben for at "vi ser an" ------ hvilket betyder at JULEN ER REDDET,  at jeg får det godt hele julen og nytåret, åh så dejligt!

 

***

 

Så jeg var fuld af livskraft, glæde og taknemlighed da vi kørte hjemad, ---- og da solen skinnede og sneen var hvid og indbydende tog Lennart og jeg på langrend i Mols bjerge i en hel time.

Og nu her til aften er det næsten skyfrit og stjerneskuddene fra Tvillingerne funkler ned over himlen i massevis! Så der er optimisme i mit lille småskadede hjerte, og jeg kan høre stormen suse derude, og vil lige ud og gribe endnu et par stjerneskud inden sengetid!

 

***