Lakrids ----- og reinkarnation!

------ lakrids er godt, læs bare hvad Hildegard von Bingen skriver for 1000 år siden:

Lakrids, De Liquiricio, Glycyrrhiza glabra.
Lakrids giver en person en klar stemme. Det gør hjernen mild og øjnene klare. Det blødgør maven og fordøjelsen. Det hjælper sindssyge, og ved at spise det af og til, fjernes galskaben fra hjernen.

Hun var da noget forud for sin tid må man sige, nu hvor lakridsen har sneget sig ind i stort set alt, ---- det nok allerbedste var nogle marengs jeg fik til en fest, og så ellers lakridsguffet på isvaflerne ude ved ishuset ved Moesgård strand, ----- det kan varmt anbefales, prøv selv!

***

Ellers, livet, ja livet, øh, det her uendelige, selvfølgelige liv, som vi godt ved det ikke er, ------ bevidstheden om det, ja, ha ha, ----- indholdet mens vi er her føles vigtigere. Sidenhen får vi sikkert rigeligt af evigheden!
Men hvad så med de der cirkler, reinkarnationerne?
Denneher bevidsthed, min, husker jo så lige en 14 stykker af tidligere eksistenser. Mærkeligt at have sådanne erindringer, som jeg ikke har bedt om eller søgt efter.
Den første fik jeg for vel 15 år siden, ---- en tilværelse i 1200-tallet i det gamle Tibet med klostre og munketraditioner. Erindringen kom som et flash, et billede af en kvinde (som jeg vidste var mig dengang) der stod og vinkede farvel til en kæreste, en munk, som nu efter 3 års kærlighedsmæssigt samvær drog afsted tilbage til klosteret og forlod mig, for at videreføre sin spirituelle træning! Han var min daværende kæreste i dette liv.
Flashet var et billede af den situation, og det varede højst ét sekund, men det rummede masser af viden fra det liv, ---- samt en form for sammenhæng med det nuværende!
En karmisk forbindelse, tja, det føltes faktisk hverken mystisk eller mærkeligt, ----- mere bare som en selvfølgelig realitet, ---- og det rystede på ingen måde mit verdensbillede. Uddybede det vel lidt, men var uproblematisk at rumme. Det fortalte en del om det aktuelle parforhold, og hvad temaet dér gik på!

***

De senere erindringer er dukket op i løbet af de sidste par år, efter at kræften kom igen, ---- og de har at gøre med årsagerne til den, spec. grænseoverskridelser, som jeg har skrevet om før! Derom på et andet tidspunkt!

***

Og nu kunne man jo tro, at jeg kædede lakrids og reinkarnation sammen, som en slags opsummering, ----- men her må jeg skuffe, ---- der eksisterer ikke mig bekendt en sådan sammenhæng! Hvis nogen har noget at bidrage med der er jeg lutter øren, og lover at lægge det herud på bloggen!

***

Status !

Lige nu sidder jeg og hoster og har feber, ----- formentlig fordi jeg var i Djurs sommerland i går med 9 dejlige mennesker , børn, sviger- og børnebørn + Bjørn, cykelduen.
Det var sjovt, især Rio Grande baljerne, ---- og der er rigtig meget vand i det sommerland, og i går også sjaskende regnvejr, så på trods af indkøbte regnslag blev jeg klam og kold og fik feber og hoste, og har nærmest sovet siden, ---- nå enhver kan få en lungeinfektion, men det var så kun lige mig, der fik det, ---- og mit immunsystem skulle ellers være i topform. Ribenasaft var det saligste jeg kunne få på det tidspunkt og drak og drak!
I dag er det lidt bedre, så jeg ser det lige an til i morgen, om jeg evt skal have antibiotika!

***

Men for søren da en sommer, og luften er stadig lun og dejlig, det nærmest stormer her, østenvind, ---- og mis ligger på sofaen rullet sammen og oser af velvære!

***

Et lyspunkt der i starten af sommeren var, at jeg var til Dexa-knoglescanning (for at beregne knoglestyrke). Jeg har nu ædt D-vitaminer og kalktbl i et par år, og hvor jeg før havde let osteporose, så var jeg nu helt oppe i normalområdet. Hurra, sådan en lille fin gevinst!

***

Ellers synes jeg sådan set i øvrigt at min tilstand er uændret, sådan ca samme grad af forpustethed, og det der hø. ben er stadig hævet. Jeg kan ikke mærke nogen ændring efter de der injektioner i ballerne, men har heller ikke nogen bivirkninger, så tja!

***

Jeg går og venter på virkelig bedring, ---- og skal den måske komme fra den psykologiske udforskning?? Det får da chancen, jeg arbejder med det, ---- og nu har jeg lige læst Richard Moss' bog "Den sorte sommerfugl", ----- og den er helt vidunderlig, så jeg har meldt mig til et kursus hos ham i Kbh her i august, ----- han kommer til DK en gang årligt!

***

Ja det var sådan en lille status fra denne fantastiske sommer <3 Hej!

***

Baller af ---- ikke af stål --- men af blødt og fint materiale :-)

***

Så kom der lige et skift i behandlingen! ---- vi kommer til ballerne om lidt!!!
Jovist er der levermetastaser, 5 stk, og faktisk kunne de i bagklogskabens indsigt netop anes på den sidste scanning, to af dem i hvert fald, fortalte Anders.  Nå, jeg mærker ikke noget til dem, det gør man jo ikke, da leveren i sig selv har en enorm kapacitet (og regenerationsevne), og funktionen er overhovedet ikke påvirket, (så jeg kan drikke al den sprut jeg vil!). Alle blodprøverne er tip top.  Det var så ikke nogen and med de levermetastaser!
Vævet helt nederst i hø. lunge, hvor der hele tiden har været en subsegmentær atelektase (sammenfald) er blevet lidt mere tæt, men der er ikke noget væske, som der ellers hele tiden har været, ---- måske er det fordi jeg bruger den peep-fløjte, som jeg har fået af lungemedicinerne, --- den gør måske lidt godt der!
Vena cava er ikke sammenpresset mere end den plejer (og det er heller ikke så lidt), og den lymfeknude dér er ikke vokset, men er helt uændret 11mm. Den der ligger lidt "syd" herfor er vokset fra 16 til 19 mm, ---- ikke alarmerende, men der er vækst af kræften!

***

Jeg har ellers i kropsterapien fået lokaliseret  en hel del invaderende fremmed energi, som jeg nu har øje på og derfor er i stand til at sende væk, tilbage til personen, ---- og det føles som den sidste væsentlige invasive energi i mit system, ----- så, hvis jeg sanser rigtigt dér, så skulle jeg være på det absolutte lavpunkt nu, hvorefter helbredelsen kan begynde at tage gennemgribende fat!
Og det er da så også på tide, synes jeg, ---- men OK, hvis jeg skulle helt herud før det virkelig kunne vende, ---- ja så er det sådan!

***

Anders, min kontaktlæge præsenterede mig for 3 forskellige muligheder for behandlingsskift, 2 forskellige kemo-muligheder og så en ny antiøstrogen model.
Jeg var ikke i tvivl og valgte klart den antiøstrogene behandling. Der er stort set ingen bivirkninger, jo jo hud og hår, hjerte og knogler, ---- men det er jo det jeg har været ude for i nu 1½ år, og så er det ikke værre! Og nu kommer vi så til ballerne:
                      Midlet hedder faslodex og skal sprøjtes ind, i starten med 14 dages intervaller, senere med 4 uger imellem. Det er ret store mængder, hvorfor man sprøjter halvdelen i den ene balle og den anden halvdel i den anden, ----- og det fik jeg så i dag! ----- Så nu går jeg og vugger med flotte, svulmende baller, som nogle ellers betaler det hvide ud af øjnene for at få på de plastikkirurgiske klinikker :-)

***

Sommeren bliver god, jeg vil nyde den intenst, jeg beholder mit dejlige, vilde hår, min vitalitet og humør, ---- og så rækker jeg ud efter miraklet med fuld helbredelse fra det nuværende lavpunkt, så jeg kan blive helt rask og også vise det etablerede system, at hele det psykologiske felt er en faktor, som vi bliver nødt til at tage med i vores i øvrigt flotte traditionelle kræftbehandling, hvis vi vil forstå kræft i dybden, og dermed have mulighed for at helbrede den helt.
Vejen er lang og intenst hård, så, som jeg har skrevet før forstår jeg altfor godt, at de fleste ikke orker at gennemleve al den lidelse og rådvildhed, som følger med i hele det identitetsskift, hvor så mange holdninger skal slippes, ----- og at være i det ingenmandsland i så lange perioder mens de sandere strukturer langsomt bygger sig op! Det er faktisk lettere at give op, desværre får man så bare ikke ryddet rigtigt op, men må på den igen i næste liv!

***

Noget der ellers er gået op for mig her på det sidste, sådan lidt mere prosaisk er, at vi, vores generation, og gamle mennesker i almindelighed, som har levet et langt liv, jo virkelig har noget at komme med! Det er jo faktisk først her hvor vi aner slutningen på dette liv, at vi har de allerbedste chancer for at have et overblik over livet som sådan, og hvilke værdier der er guldet, og hvad der bare er rald. Vi har erfaringer, ikke bare luftige teorier og forhåbninger, vi har fået revet så mange illusioner i stykker gennem livet, teorier om feks hvordan børn skal have det, om hvad der er sundt og ikke, om hvordan kriser skal håndteres, hvordan de politiske forhold fungerer, om alting, alt hvad vi overhovedet har dannet af meninger og holdninger om dette og hint!
Det er der alt sammen, og inde bagved, den røde tråd, ---- det sande, det ægte, det skønne ---- mærk selv efter, vi ved det alle sammen, det er der, det der helt store JA til eksistensen ----- at rumme så langt vi kan ærligt og ægte, ---- OG se og føle os selv så ægte vi kan med alle vores begrænsninger, og så tage vare på den lidenhed med nænsomhed og omsorg og sætte de sunde grænser der skal til udfra lige præcis der hvor vi er. Så kan vi vokse!

***

Og hvad så .......

Hvis den scanningsbeskrivelse er korrekt, som jeg fik faxet i dag, så er det ikke fair ------ der står både om forværring i hø. lunge og om levermetastaser, der skulle være vokset fra tidligere, ----- men som nu aldrig er beskrevet før, så jeg tænker at det måske er en and! Det får jeg formentlig at vide i morgen, hvis det ellers er min kompetente kontaktlæge, Anders, som jeg skal ind til. Backinggruppen er med, ----- og i værste fald vil Anders tale om ny kemo, hvad jeg slet ikke kan forholde mig til lige nu!

***

Men fair, ---- der er jo ikke noget af det, der har virkelig betydning, der er fair, eller går efter retfærdighedsprincipper! Muligvis fordi det går tilbage til før dette liv, hvor vi som regel ikke kan kigge ind, så det kan vi jo ikke vurdere!
At købslå med skæbnen, ---- det er jo det man gør i kriser, i nogle af faserne, ---- prøver at slå en handel af, lover noget, -----

***

Kræft er stadigvæk efter alt hvad jeg er kommet frem til fremmed energi, der har invaderet ens energikrop, følelsen af kræftenergien er fremmedhed, og en energi, der ikke bare tilhører dette liv.
Mod"giften" er at fylde sig selv helt ud, som Anita Moorjani så fint skriver, ----- bare at være den man er.

***

At være i sin helhed og uskyld som et spædbarn beskytter mod indtrængende fremmed energi HVIS uskylden og helheden er MED bevidsthed og erfaret, ----- men det er det jo ikke hos et spædbarn, så dér er det SÅ vigtigt, at forældrene og evt andre passer på, beskytter barnet og elsker det HELT som det er!
Tja, det er jo bare det det drejer sig om, så bliver livet lettere og verden bedre!
Det var den bog!

***

Jeg tror nu godt jeg kunne tænke mig at tage over til Richard Moss' seminar i Kbh til august, ---- hans bog, "Den sorte sommerfugl" er formidabel, den er fra 1986, ----- meeen de strukturer han skriver om er helt de samme og eviggyldige!

***

Sommer, ----- og lige inden ny kontrol!

De sidste uger har der været et rådyr, ---- det går rundt her omkring huset, i haven og på markerne, ----- først så jeg dets ører stikke op over kornet, den sad derinde i marken, ---- og i løbet af den sidste uge har jeg set den flere gange, og nu med en lille unge, der springer omkring sin mor, sidst så jeg dem op mod stendyssen for et par timer siden, ---- billedet er fra i forgårs i tusmørket -----

 

 

---- det er ligesom med delfiner, de gør noget ved mit hjerte!

 

***

 

Jeg skal til CT-scanning på tirsdag, og hvor vil det være dejligt hvis jeg ser kræften i tilbagetrækning! Jeg får for tiden, ---- i 5 uger --- mit hø. ben bandageret TO gange ugentlig ved fysioterapeuterne inde på KH, ---- det svinder, men det er også sejt at være så indpakket her i den varme tid, så suk, jeg glæder mig til at få det hele af og få den fladstrikkede kompressionsstrømpe, som jeg så selv kan tage af og på, så jeg igen kan bade ved strandene, -- det bliver skønt!

 

***

 

Ellers synes jeg at teorierne er ved at tage form: Kræft som invaderende energi, fremmed energi, som man ikke har været i stand til at beskytte sig imod. Klar grænseproblematik, og karmisk så det batter, dvs at man jo bare efterhånden har troet, at sådan er det, grænser er ikke noget naturligt, selvbeskyttelse har man ikke lært!

Mht brystkræft ser det ud til, at der har været negativ problematik med moderen i starten af livet, ----- dette er ikke årsagen, som ligger udenfor dette liv, altså i tidligere inkarnation, men eftersom problematikken ikke inden dette liv var løst (så var der ikke basis for cancer i dette liv), så vil ubalancerne reflektere sig i dette liv også psykologisk. Så i tidlig barndom en problematisk relation til moderen eller en fjernhed fra hendes side, et ikke-nærvær, en ikke-nærende og ikke-beskyttende holdning fra moderens side. Så pigen får ikke indbygget et naturligt selvværd med naturlige grænser.

 

Årsagerne ligger dybt dybt nede i bevidstheden, men kan hentes op, ---- og det er grumme ting der viser sig, og et mønster gennem liv med grænseoverskridelser!

Så der viser sig ting, mennesker, organisationer og grupper som man er nødt til at lægge afstand til, kontakter der er nødt til at slippes, hvis man vil blive rask igen. Mønstre af identitet og vane, der skal slippes, ----- og nyorientering ud i ukendt terræn!

Så jeg forstår godt at mange slet ikke orker det, det er benhårdt, slidsomt, ensomt og tungt, ----- de fleste dør jo af kræften og har ubevidst opgivet og valgt at trække sig i håb om et nyt og bedre liv, ----- nu er der jo det at nissen flytter med, så lige så godt at arbejde med det nu i dette liv!

 

***

 

Ja, det var så en flig af kræftens gåde, med mest relation til brystkræft, specielt det med moderen, grænseoverskridelserne ser ud til at være generelle for kræft!

 

***

 

Solen skinner, jeg vil UD

 

:-)

Krydstogt og hjemme igen! --- nu med retvendte billeder!!!

Billeder fra krydstogtet!   De professionelle fotografer fangede folk ind og knipsede løs, ------ det var ret sjovt!

Sidder og ser udover Nordsøens vidder! Krydstogtet udfolder sig, og vi har været hele dagen på søen, og solet os på dækket og spist af diverse lækkerier! Var først i fitnesscenteret med diverse saunaer og pøler! Min mor er i kørestol, hvilket giver anledning til talrige søde og bizarre og besværlige situationer hen ad vejen!

***

Krydstogt: I Santiago de Compostella sad vi sammen med et par, som havde været på over 80 krydstogter og diverterede med en rangorden af selskaberne, hvor det amerikanske Celebrity fik en klar førsteplads! Så tænk på det de af jer der har planer om sejladser!

***

Vi læser højt for hinanden, når vi trænger til fordybende stunder, en bog om døden, skrevet af en retsmediciner og en forfatter hitter, den er både dyb og morsom, --- og jeg er i gang med en bog om Marie Curie "Det blå lys", som jeg er meget optaget af, og som de andre får et kapitel af i ny og næ. Vi sidder i begstavnen på dækket og ser delfinflokke mens vi læser og lytter!

***

Det var 13 dage på søen og i land i diverse havnebyer, en interessant måde at ankomme til en by på, bådfolket har et privilegium!
Det var også et kæmpe ædegilde men kulinariske lækkerier af alle slags og med søde, uhyre belevne tjenere fra hele verden, som gerne ville fortælle om deres liv og oprindelse, og også, diskret, om deres forhold til rederiet! De sender penge hjem til deres familier, ------ vores tjenere var fra Indien og Filippinerne.

***

Der var teater hver aften med vildt flotte og professionelle shows.
Fitnescenteret var dejligt og lå helt oppe på toppen af båden. Om aftenen var der musik og dans i adskillige saloner til flot musik, og professionelle fotografer tog fotos af de flot påklædte passagerer, her er et par stykker af os ovenfor! Men jeg savnede kultur, feks foredrag om de steder vi skulle se, en bar eller lounge med klassisk- eller jazzmusik, og at man kunne få et kort ombord med ruten vi besejlede, --- og så den biograf som var beskrevet i brochuren, men som ikke fandtes :-(

Jeg er nu hjemme og har en masse oplevelser med af en masse søde mennesker, og steder, med meget forskellig atmosfære.

***

Alt i alt har det været en spændende oplevelse, ---- og det er også rigtig skønt at være kommet hjem igen! :-)

Overblik og aktualitet! Radikalitet, smerte og illusioner der brister :-(

En smuk regnbue, som bød mig velkommen hjem efter min træningstur i bjergene! Nå den er ikke så vildt tydelig på billedet ser jeg, men til venstre over skoven ses den!

 

***

 

Jeg tror jeg ryger ind i nogle lovmæssigheder! Jeg tror det er sådan, at hvis man længe nok har arbejdet med nogle bestemte problemstillinger i sit liv (incl tidligere liv!!), så kommer der et tidspunkt, hvor problemstillingen er moden til at blive løst (eller i hvert fald at blive bearbejdet dybere), og der vil så i ens faktiske nuværende liv dukker muligheder op, så den kan løses og slippes!

 

I min situation er det græseoverskridelser, manglende respekt for mine grænser, og min manglende evne og følelse af ret til at manifestere dem klart. Og det er jo præcis den problematik, der har vist sig at være årsagen til min kræft, intet mindre!

Alle de tidligere liv, som jeg kan huske har haft den problematik som omdrejningspunkt, og jeg er blevet slået ihjel for det.

Det har været det hårdeste terapeutiske arbejde jeg overhovedet har været ude for, det jeg gør for at forstå hvorfor jeg overhovedet fik kræft, for at forstå hvad der skal til for at blive rask igen. Og da kræft er en karmisk sygdom, så indebærer det at gå tilbage, hvis det ellers åbner sig, og gennemarbejde og forstå tidligere livs problematikker, som har med kræft at gøre. Og det viste sig tidligt i forløbet at være grænseoverskridelser. Det var vildt grove ting, og jeg forstår godt, at der overhovedet ikke er nogen udbredt viden om det (psykologisk kræftbehandling), da det har været så vanvittigt smertefuldt at gå ind i de områder, at mærke de tilknyttede følelser, og finde ud af, hvad det er nødvendigt at gå igennem, følelsesmæssigt og handlemæssigt, for at have chancen for at blive rask igen fra en kræftsygdom. Det virker SÅ uoverkommeligt, så jeg forstår godt at de fleste, hvor kræften har bredt sig, dør af den. Jeg forstår godt at de fleste giver op overfor den overmagt det er at skulle se og ændre på århundredes mønstre, og ubevidst resignerer, og går ud af dette liv og bevidst eller ubevidst håber på noget bedre.

For mig har det været nødvendigt at afslutte relationer både til grupper og enkeltmennesker, som har haft med de grænseproblematikker at gøre. Men løsningen er jo selvfølgelig ikke at trække sig fra alle, og det er da heldigvis slet heller ikke alle mine relationer, der har haft det "kræftfremkaldende" i sig, gudskelov da, ellers var der da heller ikke nogen mening i at leve, hvis det var uden nære og dejlige relationer til andre mennesker, vi er her vel sammen, og må finde ud af at være gode for os selv og andre, og tage ansvar for vores eget liv!

 

***

 

Nu er der så sket det, at nogle af mine helt nære relationer ikke respekterer min måde at træffe valg på for mig selv i mit liv, og vil have mig til at føle anderledes end jeg gør, som kræver at jeg bare skal kunne tåle og rumme det, som de ønsker det skal være, altså, at jeg bare skal lade mine grænser krænke fortsat, ------ selv om det jo præcis er det jeg ikke kan tåle (ingen kan tåle det i længden) og at det er det, der har givet mig kræft. Den støtte og hjælp jeg ellers har fået derfra strækker sig ikke længere end til dér hvor jeg ved min sandhedssøgende attitude kommer til at provokere dem, i forhold til deres eget liv, netop pga den holdning, som de slet ikke ønsker i deres liv, med den grad af radikalitet, som jeg er nødt til at leve for at nærme mig at blive rask, og for i det hele taget at leve på en måde som er sand og ægte for mig.

Så der står jeg, og jeg er nødt til at være tro mod mit hjerte og mine følelser, og det smerter så meget at se de andres angst, som vendes til krav til mig om at undlade at vende hver sten og mærke om den vej er sand og ægte og går i retning af sundhed og helbredelse eller ikke. Og jeg har kun følelsen af sandhed eller ikke sandhed at gå efter, et lille lys, der blafrer! Det er virkelig følelsen af at balancere på knivsæggen, at være på kanten!

 

***

 

Og jeg har forklaret, og det vil ikke forstås, så nu tvinges jeg til at markere mine grænser skarpere, ellers dør jeg simpelthen :-(  Risikoen er at de relationer ryger, nogle af dem i hvert fald, for jeg kan ikke lade mig køre hen over mere, og placeres i en rolle hvor jeg bliver opfattet som sær og vanskelig at omgås, hvad jeg rent faktisk ikke er, faktisk blander jeg mig jo ikke i hvordan de mennesker lever deres liv, ----- jeg vil da godt hjælpe med støtte og råd, hvis jeg bliver bedt om det. Måske vil de relationer fortsat eksistere på et meget mere overfladisk plan, hvilket jeg i så fald ikke vil investere så meget energi i, som jeg ellers gør, -----

Det er overhovedet ikke mit ønske at være tvunget til at leve så radikalt, det er bare nødvendigt i mit liv nu. Jeg har meget mere lyst til lyst og leg og henslængthed og spontanitet og glædesfyldt samvær, og sjov og at slå mig løs og grine og danse og elske, ---------- og heldigvis er det jo heller ikke modsætninger, ------ men det kræver jo gensidig respekt!

Det gør ondt. Smerten over det jeg virkelig troede på, de håb og den kærlighed jeg troede der var, smerten når illusionen brister, åh!

 

***