Jeg var ved at dø i august 2012, dagen før det vendte var jeg i tvivl om jeg kunne klare natten. Jeg indstillede min vilje på overlevelse. Kemoen reddede mit liv. Bevidsthedens uendelighed søgte livet med handlen og udfoldelse! Kroppen er siden da blevet mere og mere rask, også nok ved tilskud af vilje og healing, og der er glæde og taknemlighed ved at mærke det! Og vigtigst af alt handler det stadig om hjertet og kærlighedens smelten af adskillelser, som vores fælles længsel og vilkår.
mandag den 31. december 2012
Nytår
søndag den 30. december 2012
30. december
fredag den 28. december 2012
Jul og resultater!
mandag den 24. december 2012
Lillejuleaften @-}--
Gennem snestorm til Midtsjælland i et hus i en skov. Pillet kartofler til de små brunede til 20 personer i morgen. Der er stillet borde op til i morgen så alle kan se alle! Det er dejligt at være her, stemningen er god, og gymnasiedrengen udfolder sin diskussionslyst!
***
Jeg tænker på at vi allesammen er forskellige, helt unikke, og i hver af os er den universelle bevidsthed forgrenet ud i alle vores specifikke og unikke kvaliteter. Og når jeg forstår det sådan at vi hver især er et lille fragment af helheden i det liv vi lever i den tid vi er her i netop denne specielle personlighed ----- hvordan kan jeg så med netop den personlighed der nu er mig bedst bruge den til at gøre godt for helheden? Det må vel være ved at bruge og forfine og udtrykke netop de kvaliteter og sider som denne personlighed er udstyret med! Egentlig ser det sådan lidt enfoldigt og selvindlysende ud, som jeg nu har skrevet det, men når jeg mærker indad føles det afslappende og glædesfyldt, og ja faktisk også netop enfoldigt og selvindlysende :-) ---- det er jo bare det at være, og at være den man er, tja!
***
I morgen vil jeg ud og løbe på ski, jeg trænger sådan til en træningstur ud igennem sneen inde i skoven, og mærke at kroppen fungerer!
***
Jeg drømte ellers i nat at jeg blev velsignet af min lærer, som afslutningen på en side i en scrapbog, hvor jeg havde resumeret siden i det sidste billede. Han er helt nærværende.
***
søndag den 23. december 2012
Verden gik ikke under :-)
Så vi får julen med og måske med sne!
Besøgte min lillesøster i Dronningmølle, og det var så så skønt at være i det område igen, hvor jeg har boet i flere perioder af mit liv, så kendt og med så mange frodige oplevelser. Og så godt at være sammen med hende i den kendte varme og tllidsfulde kontakt!
***
Hvordan finder jeg den kompetente rådgiver jeg har behov for, som kan guide mig i helbredelsesprocessen, som har indsigt i det generelle og det specielle hvad angår recidiv af brystkræft kombineret med vena cava superior syndrom? En rådgiver som har kendskab til gængs kræftbehandling og de nyeste tiltag og som kan kombinere dette kreativt!? Jeg leder og håber meget at jeg kommer i kontakt med sådanne personer!
Jeg søger moderne videnskabelig tilgang med åbenhed overfor alternative tanker!
***
Ja, så gik turen lige atter engang ned i Lyngby Storcenter for et supplement til de ellers i går købte sidste julegaver! Årh ja, de småbørn skal jo mærke at det er "jul jul jul jul jul jul, de skal også mærke det er jul!"
***
Og nu ----- i familiens skød med James Bond på skærmen med whisky på bordet -----
fredag den 21. december 2012
Juleforberedelser :-D
Storkøbenhavn, her ved Lyngby, her er vi nu og er indkvarteret i min ene brors kælder! Katten er med for den er syg og på medicin, så Lennart syntes det var bedst, ---- så vi holder den lidt på afstand af alle katteallergikerne!
Jeg sidder her i køkkenet og drikker portvin og spiser nyristede popkorn som bliver serveret for mig af de to kokkererende mænd, ----- og skriver her på bloggen på mobilen!
Jeg har haft et meget dejligt møde med en vidunderlig hjertekvinde, som nærer min sjæl og får glæden frem! Åh de virkelige dybe kontakter, der hvor alt, også det kontroversielle og forkerte kan siges, hvor alt kan rummes, det er der hvor englene danser og hvor de gode grin opløftes, ---- så vederkvægende, --- og jeg er sikker på at det er godt for den globale fremtid!
***
Efter en tur ind til byen tog Lennart og jeg en runde i Lyngby Storcenter og fik købt de sidste julegaver ( vi giver ikke julegaver i år) ----og nu er det så forberedelser til aftensmaden der er gang i, mens barnet i huset ser DisneyShow og nedsvælger popkorn i massevis!
***
Det er jo i dag jorden skulle gå under, årets korteste dag, og det er min mindste lillesøsters fødselsdag, -----
Så det er en helt helt særlig dag i dag!
En dejlig dag!
***
onsdag den 19. december 2012
CT-scanning
Men pyh hvor er det alligevel hårdt, ----- og jeg skulle beklage mig, det her er kun en lille ting, bare en undersøgelse, men det påvirker mig alligevel voldsomt. Man får sprøjtet kontrastvæske ind i en åre i armhulen, dvs at der forinden skal lægges en venflon, ---- og jeg får lidt mareridt hver gang der lægges sådan et fremmedlegeme direkte ind i blodbanen på mig, det der sprøjtes ind går jo direkte rundt i hele kroppen, og jeg håber hver gang at det er de rette mængder og specielt koncentrationer de bruger, TILLID igen er en central problematik. Den kontrastvæske man får ind er heavy stuff, og de observerer en tæt den næste halve time for at se om man får en pludselig reaktion på det, anafylaktisk shock f.eks. dvs at man går ud som et lys og blodtrykket rasler ned og så skal der handles hurtigt! Og kan man blive ved med at tåle den kontrast fra gang til gang, ---- det er overfølsomhed for stoffet man er bange for! Jeg føler mig ikke helt tryg, og var også en smule groggy bagefter, så jeg var ret fåmælt og utilnærmelig i den ½ time bagefter indtil jeg fik venflon'en ud af armen, og selv herefter havde jeg ikke lyst til at tale om de følelser det udløser.
***
Det er dejligt ellers at føle sig godt tilpas, OK nogen træthed, men ellers næsten som at være rask, og jeg træner i at bare være i nuet så meget som muligt, ---- men det kan jeg ikke hele tiden, og der er også forskellige planlægninger, som skal gøres hen ad vejen. Det er så dejligt når jeg har det godt i kroppen og jeg føler at den fungerer godt, jeg værdsætter det rigtig meget. Så kommer der den følelse af, at det skal den også blive ved med, og så er det at tankerne om "hvad så?" fylder, og faktisk researcher jeg her for tiden efter andre behandlingsmuligheder, og har også et vist blik ud af landet! Og jeg er meget modtagelig overfor informationer ang. seriøs behandling, som er lidt blidere end denne kemo. Jeg har det helt OK med kirurgi, selvom man vel normalt ikke vil opfatte det som "blidt". Så hvis nogen kender til noget, som lyder godt og velfunderet så er jeg lydhør! Flere har mailet til mig om immunterapi, dendritterapi i Tyskland, ---- det er jo noget man også er begyndt med på Herlev, men ikke med så voldsom god virkning! Laserkirurgi kunne også være en mulighed, ----- altså dette er med henblik på at blive helt rask!
***
I morgen tager vi til Sjælland for at holde jul med familie, og det bliver skønt i en frodighed som føles nærende, kærlig og sjov, ---- Molslinien fra Ebeltoft ud over havet! Skiene skal med, for det kunne jo blive en hvid jul!
***
lørdag den 15. december 2012
Lørdag --- og det tør!
Faktisk er der mange små lyspunktet lige nu, feks at jeg var til et møde med lægeforeningens økonomirådgiver i går (den slags møder kan man få) og at han for det første roste mig for min forberedelse til mødet, --- selv om jeg fortalte ham, at det begynder at flimre for mine øjne, når jeg skal se på den slags opstillinger, ---- og at han efter gennemgangen sagde, at det jo så godt ud, og at "jeg skal se at bruge nogle flere penge"----
og det bliver så ikke på julegaver, eftersom familien har besluttet at afskaffe disse, ----- meeeen de der små og mellemstore børn, de er undtagelser, så der skal opfyldes ønsker!
***
Jeg drømte om øjenkontakt med min lærer i nat, intens, og det gør, at jeg mærker taknemlighed i hjertet i dag og en boblende glæde, som champagnebobler ----- jeg drikker ellers ikke alkohol for tiden, stort set ikke ihvertfald, har ikke rigtig lyst, ---- og det er jo ærgerligt eftersom jeg har fået foræret de mest sublime vine!!
Glæden healer kroppen, sådan føles det, og i dag har jeg ingen faste planer eller aftaler, så jeg vil nu gå ud og afprøve de nye pigsko, som jeg købte i går nede på isen i strandkanten på min endomondo træningstur mens det er rigtig lyst :-)
***
Og her Endomondo, rent pjank men ret sjovt legetøj!
<iframe src="http://www.endomondo.com/embed/workouts?w=ntthrVzgtuk&width=580&height=600&width=950&height=600" width="950" height="600" frameborder="0" scrolling="no"></iframe>
***
torsdag den 13. december 2012
Arhhh, pause ---- og julen er reddet :-)
tirsdag den 11. december 2012
Mit hjerte
I morges ringede jeg så til Isotopafd. på KH, talte med en af deres læger ang. måleusikkerhed på Mucha=Hjertescintigrafier.
Hvis der er 5% eller mere fald i målingen er det signifikant. Og på mine to målinger på hhv 69 og 56 er der alt efter om man vurderer udfra tallet 100, eller fra udgangsværdien enten 18,8 eller 13%s fald. Dvs at mit hjerte HAR taget skade af kemoen. Værdien 56 er dog stadig i normalområdet, så jeg har heldigvis haft noget at give af. Men jeg kan ikke tåle mere af den kemo!
Jeg blev chokeret over at få min mistanke bekræftet, ulykkelig og rasende. Samtidig er det jo fantastisk hvad denne kemo har gjort af godt for mig, helt uvurderligt!
Men det er med til at forklare min forpustethed, som kan skyldes 3 ting, blodmangel, nedsat funktion af hø. lunge og så altså dårligere funktion af hjertets pumpekraft end jeg er vant til.
***
Jeg har konfereret med backinggruppen, og vi skal mødes med cheflægen på torsdag. Jeg ved ikke hvad der så kan blive tale om udover måske Femar, men jeg er meget åben for forslag!
Måske kan der blive en tænkepause inden næste tiltag, kortere eller længere, ---- det ville være dejligt. Mine arme kan heller ikke rigtig blive ved at tåle det toksiske stof, som epirubicin-kemoen består af. Venerne er irriterede og gør ondt, når jeg strækker armene, især hø. arm, selv om vi har været meget omhyggelige med at skifte arm ved hver infusionsbehandling, samt at der er blevet skyllet godt efter med saltvand. Denne gene har jeg tænkt at jeg bare måtte være med, men armene er glade hvis de slipper for yderlig tiltale. Jeg smører og smører med Hirudoidsalve uden særlig virkning :-(
***
Det føles som at være i et tomrum af ukendthed, ----- jeg har slet ikke viden nok om disse ting til at jeg kan se vejen! Jeg er nødt til at fornemme mig frem og lytte og have tillid til hvad min kontaktlæge vil sige, og bede til at jeg selv kan holde en åben tillid og at han kan hente den viden frem, som er den allerbedste i den situation der nu er!
Det er torsdag sidst formiddag!
***
søndag den 9. december 2012
Sneet inde
Her i snestormen med østenvind fyger grusvejen op til huset let til, sådan også nu i dag! Det er jo flot og lyser op, og vi tog en tur på ski udover markerne. Sneen var lidt tung, så der var ikke meget fart på ned ad bakkerne, ---- og det var egentligt lidt rart :-)
Det er virkelig en træningstur, pyh, under normale omstændigheder ville jeg også blive forpustet op ad bakkerne, --- så nu, der er det virkelig nemt at få pulsen op!
Jeg drømte i nat så intenst om først en dejlig kvinde som jeg havde så dejlig kontakt med, og bagefter om en dejlig mand, så jeg vågnede med en glæde i hjertet!
Jeg går og healer både i det ydre og ind i de indre billeder, ----- bruger først at grounde ved at fokusere på Hara, både med vejrtrækning oppefra essenspunktet over hovedet, som jeg har lært det hos Bob, --- og med vejrtrækning ned gennem hø ben og op gennem venstre. Bagefter indånding fra essens til hjertet og udånding gennem arme og hænder i et par minutter, ---- så er der klart energimæssigt----
Sidder her og hører vindens susen derude, jeg lukkede lige hoveddøren op før for lige at trække en mundfuld frisk luft, men fik hurtigt lukket igen, det sneede kraftigt ind!
lørdag den 8. december 2012
Vinterbadning
***
Selv om jeg faktisk har det ret godt på dette tidspunkt i kemo-cyklus´en, bortset lige fra forpustetheden, så er trætheden der, som en helt utrolig ugidelighed når jeg har sat mig, hvis der så skal hentes noget jeg feks har glemt ude i køkkenet. Tyngdekraften føles insisterende. Og trætheden er der også når der skal mediteres, ---- tidligere havde jeg sjældent problemer med søvnighed, og sad uden problemer 5 kvarter eller 1½ time, ----- men nu, ---- efter max 15 minutter så har søvnigheden sneget sig ind på mig, så jeg sidder kortere perioder end tidligere for at få udbytte af det, tit kun 20 min eller godt og vel. Og selv om jeg drikker kaffe inden, så hjælper det kun ganske lidt!
Faktisk kan jeg også mærke at den træthed gør at jeg ikke orker at tale så meget, at det underligt nok også er anstrengende at tale særlig meget, ---- men at jeg så til gengæld nyder stille, ikke talende samvær ganske intenst, ---- også den indforståethed, der tit kan være mellem mennesker, feks hvis jeg går en tur med en, lad os sige at himlen har extremt flotte farver fra en solnedgang eller-opgang, --- dér kan man jo sagtens begynde at tale begejstret om disse pragtfulde farver, at finde sublime superlativer og dvæle i lovprisningen, ---- og her er det altså, at jeg for tiden så langt foretrækker at man bare ser det samme sted hen, og evt lige nikker til hinanden, i en vished om at den anden også oplever de smukke farver, en samhørighed uden så mange forstyrrende ord!
***
fredag den 7. december 2012
Roser
onsdag den 5. december 2012
December
Efter kurset, eller rettere det lille retreat oppe på Lovns har der været meget mere vågenhed ind i meditationerne (kaffe hjælper også), og en blød tillidsfuldhed. Det var så godt at sidde i et rum med Jes, hans nærvær og bevidsthed lægger en grund, hvor det bliver så nemt at gå med ind i den stilhed.
Og det var så overraskende godt at få lov til at give healing, hvilket jeg ikke har gjort i nogen tid, men det at give det åbnede for nogle kontakter, der har været slukket et stykke tid, ----- så jeg vil til at gøre mere i det nu igen. En af grundene til at jeg ikke har gjort det længe er, når jeg tænker efter, det at jeg synes at jeg bør kunne tolke på de visuelle fænomener der opstår, så det bliver rimeligt logisk og forståeligt for modtageren, ----- og det har jeg formået at slippe nu. Det kan jo ikke reduceres ned til fornuft og normal forståelighed, så det får så nu lov til at "hænge i luften" som de sansninger det producerer, som modtageren så kan få frit og bruge efter forgodtbefindende og egen fornemmelse.
***
Mht sygdom har jeg det godt lige pt, da jeg er et sted i kemocyclus'en hvor de første ubehagelige fornemmelser er brændt af, og hvor jeg lige har passeret bunden af immunforsvaret. Jeg er forpustet når jeg går op ad bakke, og mere end jeg skulle være, synes jeg. Det er problematisk med hjertebivirkningerne, og det er det jeg bla skal have en snak med min kontaktlæge om næste torsdag inden evt fortsættelse af kemoen, ---- for kan jeg overhovedet tåle mere? Venerne i armene har det heller ikke godt, ----- ja, man får ikke noget uden det koster, de kan snart ikke tåle mere af det toksiske stof, ---- meeeen jeg vil extremt nødigt have port a cath, som er en shunt, der kan opereres ind i en større vene opadtil på kroppens forside nær halsen, det vil være fobisk for mig, hvis det skulle komme på tale :-(
***
Jeg var til møde i lægeforeningen i går i en gruppe for læger, der er sygdomsramte, og en fortalte om laserkirurgi i Tyskland, ---- det kunne også være en mulighed!
Der er MANGE muligheder og det er enormt svært at holde sammen på dem, og at sætte sig ind i og vide nok så det bliver muligt at sortere i dem! Men det kommer jeg til at bruge tid på i den kommende tid!
Og solen skinner stadig, og jeg skal ud i vejret!
***
lørdag den 1. december 2012
På kursus :-)
Kursus ved Limfjorden. Herligt, det fungerer, jeg har det godt og bliver forkælet. Er glad og taknemlig over at det lykkes og over al den omsorg!
Og så er det SÅ godt at blive undervist igen og at meditere i så dejlig en gruppe! Det giver livsmod!